Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 303 være i Stand til at svømme. Stemmen lyder vidt hen gennem Skoven, og Føden bestaar af Plantestoffer, Insekter og Smaafisk. De bygger store Reder midt ude i Sumpene og fører straks Ungerne med sig, efter at disse er krøbne ud af Ægget. Fangne Eksemplarer tiltager sig Herredømmet over det øvrige Fjerkræ, ja skal endog hist og her bruges som Kvægvogtere. I Mellembrasiliens Skove og Nord derfor, i Guyana og Columbia, lever Brasilianernes Aniuma eller Anhima (Palamedea cornuta). Dens »Horn«, der kun er befæstet i Huden, er en 10 —15 Ctm. lang Udvækst, som ret træffende sammenlignes med en Tarmstreng. Den øverste Spore paa Vingeleddet er trekantet og meget spids, omtrent 4 Ctm. lang og ubetydelig udadbøjet, den nederste Spore er næsten lige og kun 8 Mm. lang. Hætten er hvidgraa og Bugen ren hvid; Skulder- og Vingedækfjcr er grønne med metallisk Glans; forøvrig er Farven sortbrun. Længden udgør 80 Ctm. Vandriks en kan gælde som Type for en over hele Jorden udbredt talrig Slægt af sirlige Vadefugle, som har et sammentrykt Legeme, et temmelig langt, lidt bueformet, sammentrykt Næb med Næsefurer paa Siderne, i hvilke Næseborene ligger, høje Ben med en udviklet Bagtaa og lange, helt adskilte Forlæer, temmelig korte, afrundede Vinger, kort Hale og en rig, glatliggende Fjerdragt. Alle Rikser lever i Moser eller fugtige Enge, lader sig saa lidt som muligt se, løber godt, skjuler sig fortrinlig i Siv og Krat, blandt hvilket de har smaa Gange, svømmer taaleligt, men hører til de sletteste Flyvere i hele Ordenen og svinger sig kun højst ugærue i Vejret. Mærkelig er deres Stemme, der høres om Aftenen og om Morgenen, ofte længe ad Gangen og uden nogen Afbrydelse. Føden bestaar af Insekter, Snegle, Orme, andre Fugles Æg, Fugleunger og Frø; de større Arter tager endog smaa Pattedyr. Reden anbringes ved eller ud over Vand blandt Siv og Rør og er saa fast bygget, at Vandet ikke kan trænge ind; Æggene ruges af begge Mager, og Ungerne forlader straks Reden og bliver snart selvstændige. Den europæiske Vandrikse (Rallus aquaticus') er oventil olivenbrun og sortplettet; Forhovedet, Forhalsen og Brystet er askegraa, Siderne sorte med hvide Tværstriber, Bug og Undergump rustbrune og Sving- og Styrefjer sorte. Næbet er rødt med brun Ryg og Spids og Foden rødgraa. Længden udgør 29 Ctm. Nord-og Mellemeuropa samt Mellemasien er Vandriksens Hjemstavn; Sydeuropa og Nordafrika besøger den kun paa Vandring, og i Ægypten hører den allerede til de sjældne Vintergæster. Ynglende træffer man den ret hyppig i Danmark. Tidligere troede man i Almindelighed, at den forblev her i milde Vintre; men efter nyere Iagttagelser synes det netop at være i strængere Vintre, at den forekommer her. Naar Forvinteren i November ikke afløses af mildere Vejr, lider