ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
310 dyrenes liv Næring fra Dyre- end Planteriget og væsentlig fortærer Biller, Guldsmede, Døgnfluer, Vandskorpioner og andre Insekter, lader de sig dog let holde i Fangenskab, vænner sig snart til et simpelt Erstatningsfoder og bliver næsten ligesaa tamme som Sultanshøns. Kødet er ikke synderlig velsmagende. Den sorte Vand høne eller Bl is høne (Fulica atra) adskiller sig kun ved sraaa Ejendommeligheder fra Rørhønsene. Kroppen er kraftig, Næbet kegledannet og sammentrykt, Pandeskjoldet stort, Benene temmelig høje, stærke, sammentrykte og karakteristiske ved Lappefødderne med de lange Tæer; Fjerdragten er overordentlig tæt og Farven overalt jævn skifersort. Næbet og Pandeskjoldet er hvid gult og Foden blyfarvet. Længden udgør 47 Ctm. Blishønen forekommer overalt i Europa, og desuden har man fundet den i Mellemasien og truffet den i Vinterkvarter i det indre Afrika. I Danmark forekommer den meget almindelig ved store Damme og Søer, ankommer i April og rejser først meget sent; enkelte overvintrer endog. Paa Bornholm mangler den, og i Norge er den sjælden. I Modsætning til Rørhønsene samles den i anselige Flokke paa større Søer og vandrer i Oktober selskabelig sydpaa, men overvintrer paa Steder, hvor den finder aabent Vand, ofte allerede i Tyskland. Den færdes mest paa Vandet, men søger dog ikke sjældent til Land, navnlig i Middagstimerne, for at hvile sig og pynte paa sine Fjer. Den løber temmelig godt, svømmer og dykker omkap med Svømmefuglene og har en noget bedre Flugt end Rørhønsene. Størstedelen af sin Føde henter den ved at dykke, og i Fare tager den stedse sin Tilflugt i Vandets Dyb. Stemmen er et gennemtrængende »Køv, køv!« som ofte ivrig gentages og da lyder omtrent som Hundeglam; desuden høres der undertiden et kort, haardt »Pits!« Vandhønen er egentlig ikke sky, men blot forsigtig, inden den bliver fortrolig. Reden, som findes mellem Rør og Siv eller svømmende paa Vandet, indeholder 7—15 blegt lergule eller gulbrune Æg med fine, mørke Punkter og Pletter. Efter 20—21 Dages Rugning kryber de smukke, sortdunede Unger ud. Kødet smager ikke godt. For Fangenskab egner Vandhønen sig blot, naar man kan byde den en Dam til Opholdssted.