ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
314 DYRENES LIV dykkere, som henter Føden op fra Bunden, andre staar svømmende paa Hovedet, idet de paa lavt Vand undersøger Grunden og dykker kun i den ydersle Nød eller i Fældetiden. I Flyveævne staar de tilbage for mange andre Svømmefugle, men denne Ævne mangler dog aldrig ganske som hos Pingvinerne. I Forstand staar Andefuglene maaske tilbage for de mest begavede Vadefugle, men overtræffer dog alle de øvrige Svømmefugle. Den, der i Henhold til forældede Talemaader anser en Gaas for et dumt Dyr, har aldrig iagttaget Gæs, og enhver Jæger, som har forsøgt at overliste Vildgæs, vil være af en anden Mening. Flamingoer, Svaner, Gæs, Ænder og Skalleslugere hører til de forsigtigste af alle Fugle og lægger undertiden en List for Dagen, som maa sætte En i Forbauselse.. Stemmen er mere velklingende og afveksende end de fleste andre Svømmefugles. De flesle tager saavel dyriske som vegetabilske Stoffer; de lever i Monogami, og sædvanlig besørger Moderen Rugningen og Ungernes Opfostring. Reden sammenhobes af forskellige Stoffer, er sædvanligvis kunstlos og raa, men er altid indvendig udforet med Moderens Dun. Et Tvistens Æble — snart henregnet til Vadefuglene, snart betragtet som en overordentlig langbenet og langhalset Gaas — er Flamingoernes Slægt (^Phoenicopteridae), hvoraf man kender omtrent et halvt Dusin Arter, der er udbredt saavel over Amerika europæiske Art, som vedkommer os. Den europæiske Flamingo som den gamle Verden. Her maa det være nok at anføre den eneste (Phoenicopterus roseas) er hvid med et svagt rosenrødt Skær og karmosinrød Overvinge; Svingfjerene er sorte. Det ejendommelige, knæbøjede Næb er ved Roden rosenrødt, i Spidsen sort; Benet er karmosinrødt. Hannens Længde udgør 120—130 Ctm.; Hunnen er betydelig mindre. Hos de unge Fugle er hele Fjerdragten hvid, paa Halsen graa og paa Overvingen spraglet. Først i det tredje Aar anlægges den gamle Fugls Dragt. Landene om Middelhavet og det sorte Hav er Flamingoens Hjem. Derfra udbreder den sig sydpaa over den nordlige Del af det røde Hav og paa den anden Side henimod det grønne For-bjærgs Øer. Ligeledes forekommer den temmelig regelmæssig ved de store Søer i Mellemasien og i stor Mængde ved Sydasiens Kyster. Fra Middelhavet har den nogle Gange forvildet sig til Tyskland; men disse Vildfarende har vistnok alle været unge Fugle. Søer med Salt- eller Brakvand umiddelbart ved Kysten er Flamingoens Yndlingsopholdssted. Ved fersk Vand forbliver den ikke længe. Derimod ser man den hyppig i Havet selv, dog kun paa Fladvande. Hvor Flamingoerne er forsamlede i Tusindvis, frem-byder de et Skue, som bestandig har opfyldt alle Iagttagere med Beundring. »Naar man om Morgenen ser ud over Søerne«, siger Italieneren Cetti, »synes de at være omgivne med en Indfatning af røde Sten eller ogsaa tror man at se en stor Mængde rosenrøde