Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 317 satte megen Pris paa Flamingoens Kød og lavede lækre Retler af dens Tunge og Hjærne. Rent fraset det Trylleri, hvormed Sagn og Digtning fra den fjærneste Oldtid har omgivet Svanerne (Cygnidae), maa man indrømme disse stolte og majestætiske Fugle en høj Rang blandt de Savnæbbede. Ved deres anselige Størrelse, ved deres smukke Form, som især gør sig gældende, naar de svømmer, og ved det yndefulde i mange Bevægelser i Forbindelse med den tiltalende Farve kan de ikke andet end gøre et højst tiltalende Indtryk. Deres Udseende er for bekendt til, at vi behøver at dvæle derved. Med Undtagelse af Ækvatorialegnene findes der Svaner i alle Zoner, hyppigst dog i den nordlige. Hver Arts Udbredelseskreds er vidt udstrakt, og Svanernes regelmæssige Rejser foretages mellem meget langt fra hinanden liggende Egne. De, der yngler i det tempererede Bælte, overvintrer dog ikke sjældent, eller optræder som Strøgfugle i en forholdsvis indskrænket Kreds. Ved store Ferskvandssøer og vandrige Moser fæster de Bo og anlægge Reden; efter Yngletiden søger de ud paa Havet paa Steder, hvor det er rigt nok til at byde dem tilstrækkelig Næring. Vandet er deres rette Felt; paa Land bevæger de sig tungt og vaklende og derfor ugerne. Til at flyve beslutter de sig ikke, førend det er ubetinget nødvendigt; Flugten koster aabenbart megen Anstrængelse, især er det dem vanske'igt at svinge sig i Vejret fra Vandet, men naar de er komne op i en vis Højde, gaar Flugten dog ganske raskt for sig. Naar de daler ned, vover de aldrig at sætte sig paa Land, men svæver uden Vingeslag skraat ned mod Vandfladen, strækker Fødderne frem for at formindske Stødets Heftighed og skyder endnu et langt Stykke afsted paa Vandet. Paa Vandet antager de ofte en ejendommelig Stilling, idet de lægger den ene Fod udstrakt hen ad Ryggen, naar de hviler sig. Under Svømningen holde de af og til Vingerne opstillede som Sejl, og for at hente Næring op fra Bunden ved Hjælp af den lange Hals stiller de sig tit paa Hovedet i Vandet med Gumpen i Vejret. Af nogle Arter høres der sjældent en Lyd, i Reglen da en trompetagtig Tone, som har noget tilfælles med Tranens, men sædvanligvis kun en stærk Hvislen eller en dyb Brummen; andre Arter har derimod en stærk og nogenlunde afvekslende Stemme, som, hørt i Afstand, har en tiltalende Klang. Hannerne skriger oftere og stærkere end Hunnerne; de unge Fugle af begge Køn pipper som unge Gæs. Svanerne er kloge og forstandige, retter sig efter Forholdene, men aflægger dog sjældent den dem ejendommelige Tilbageholdenhed. Deres Væsen røber Selvbevidsthed og en Følelse af egen Værdighed, men ogsaa én vis Herskesyge, som især viser sig mod andre Svømmefugle, hvilke de undertiden idelig forfølger, ja endog ombringer uden al Grund. Derimod viser begge Mager den største Troskab og Hengivenhed for hinanden, og en engang indgaaet For-