Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

330 DYRENES LtV Hos Dykænderne (Faligulæ) er Benene stillede længere tilbage end hos de foregaaende, og Tæerne er hos dem længere, ja ofte dobbelt saa lange som det korte og sammentrykte Løb. Bag-taaen har en bred, slapt nedhængende Hudbræmme. Disse Ænder foretrækker frit og dybt Vand for lave, plantebegroede Damme. Det overvejende Flertal lever i Havet og søger blot i Yngletiden ind til Ferskvandssøer. Naar de vil dykke, er et eneste Stød opefter af deres Fødder nok til at styrte dem paa Hovedet ned i Dybet. De kan ikke, saa-ledes som Dykkerne, forfølge et Bytte under Vandet, men dykker mere eller mindre lodret ned til Bunden og kommer efter nogle Minuters Forløb op igen omtrent paa samme Sted. De Arter, der lever i Havet, dykker undertiden paa en Dybde af 100 Meter, hvilket man let kan se ved at undersøge, hvad de lever af. Kun faa af dem er fortrinsvis Planteædere; Flertallet tager Bløddyr, Orme, Krebsdyr, Fisk o. s. v. Næringen siuges straks i Dybet, og Dykænderne kommer, naar de er beskæftigede med at æde, kun op til Overfladen for at aande. De ruger i Selskab og danner undertiden formelige Kolonier. Ikke sjældent lægger to Hunner, endogsaa af forskellig Art, Æg i en og samme Rede, skiftes til at ruge og tager begge Del i Ungernes Pleje uden at gøre Forskel paa deres eget og det fremmede Afkom. Mange lægger en sand Lidenskab for Dagen i at opfylde Moderpligterne; de stjæler Æg fra hverandre og triller dem hen til deres egen Rede eller lokker allerede udklækkede Unger hen til sig for at pleje dem. Flere Dykænder er til betydelig Nytte ved de Dun, med hvilke de udforer Reden; andre er et velsmagende Vildt, medens de flestes Kød dog som Følge af Føden har en trannet Smag. Den første Rang blandt alle Dykænder tilkommer Edderfuglene (Somateriaé). De er ikke alene de største og smukkeste, men ogsaa de nyttigste Medlemmer af Familien og en sand Velsignelse for Beboerne af det høje Norden, i hvilket de alle har hjemme. Edderanden eller Edderfuglen (Somateria mollissima) har to nøgne Pandeplader, der dannes ved, at Næbet paa hver Side forlænges op paa Panden med en ubefjeret Spids. Hannens Farve er paa Isse, Hals, Ryg og Overvingedækfjer hvid, paa For-brystet rødlig, paa Kinderne glinsende lysegrøn, forøvrigt sortbrun og sort med et fløjlssort Vingespejl. Længden udgør 63 Ctm. Hunnen er mindre, og dens Hovedfarve er brun med mørkere Tegning. Edderfuglen bebor Norden over hele Strækningen fra Østersøen til Spitsbergen og fra Vestkysten af Europa til Island og Grønland. Undertiden forekommer den endog i det Indre af Tyskland, dog kun som vildfarende Gæst. Dens sydligste Rugepladser er Øen Sylt, flere af Øerne i Kattegattet samt Christiansø; derfra synes den