Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SVØMMEFUGLENE
329
end de fleste andre Ænders, og den vænner sig let til Fangenskab. Den yngler i hule Træer.
I den gamle Verden erstattes denne smukke And af Mandarinanden (A. galericulata), hvis Han foruden Fjerbusken paa Hovedet har en mankeagtig Halskrave og to vifteformede Fjerprydelser paa Ryggen, dannede af de brede, lodretstillede Overarmssvingfjer. Mandarinanden bar hjemme i Nordkina og Amurlandene samt Japan og trækker derfra hver Vinter til Sydkina. Blandt Kineserne gælder den for et Mønster paa ægteskabelig Troskab og bæres derfor i Spidsen af Bryllupstog i prægtige Bure.
Træænder
Fra Sydamerika hidrører den saakaldte tyrkiske And eller Moskusanden (A. moschata), der har faaet det sidste Navn af, at Hannen har en meget stærk Moskuslugt. Tamme Moskus-ænder ses overalt i Brasilien; som Husfugl holdes de i Tyrkiet og Persien.
Træænder (Dendrocygnæ) kaldes nogle vidt udbredte Medlemmer af Slægten, som udmærker sig ved en slank Bygning, et smalt Næb, høje Ben og afstumpede Vinger, hvis tredje og fjerde Svingfjer er de længste. Herhen hører den sydamerikanske og mellem-afrikanske Enke- eller Nonneand (Dendrocygna viduala). I Moser og Stepper findes den i forbausende Mængde, ikke mindre hyppig i Afrika end i Sydamerika. Ved den blaa Nil danner dens Flokke, naar de flyver op fra de sandede Bredder, hele Skyer.