Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

328 DYRENES LIV man tidligere antog. Hannen tager ingen Del i Rugningen eller Ungernes Ledelse. Spidsanden (A. acuta) har en længere Hals og lange og spidse Mellemstyrefjer. Den er i Træktiden temmelig hyppig ved de danske Kyster, dog sædvanligvis kun i Smaaflokke. Flere Steder som paa Møen og ved Ringkøbing Fjord findes den ynglende, og i Fuglekøjerne paa Sylt fanges den i Mængde. Paa Island yngler den ligeledes i store Masser; i Norge er den derimod sjælden. Vinteren tilbringer den i Mellem- og Sydeuropa. Kn arand en (A. strepera), der har et hvidt, nedentil sort indfattet Vingespejl, kommer i September nordfra til Danmark i Smaaflokke og forlader det i Oktobér og November; paa Foraarstrækket kommer den parvis i Marts og April. Enkelte Par forbliver om Sommeren og yngler hist og her. I Holland er Knaranden meget almindelig. Den er en yndet Lokkefugl ved Andefangst, da den idelig lader sin Stemme høre. Skeanden, paa norsk: Skovlanden (A. clypeata), har et stort, bredt, mod Spidsen spadeformig udvidet, blødt og flnttandet Næb. Hannens Fjerdragt er meget broget. Den har hjemme i det tempererede Bælte, og i del høje Norden forekommer den kun af og til. Fra det sydlige Norge, hvor den dog er sjælden, bebor den hele Europa. I Ostpreussen, Polen, Danmark og især i Holland hører den til de almindelig forekommende Ænder; i Mellemtyskland træffes den hist og her, og i hele Sydeuropa forekommer den i store Masser. Krikanden (A. crecca) er den mindste af alle vore Ænder. Den ankommer hertil i Marts og April og forbliver her for Størstedelen, indtil Frosten tvinger den til at drage bort. Stemmen lyder som »Kræk, kræk!« — deraf dens Navn. Den er i det hele overalt almindelig hos os og ligeledes i Norge; paa Bornholm synes den ikke at forekomme, i alt Fald ikke som Ynglefugl. Paa Øerne ved Vestslesvigs Kyst er den derimod overordentlig talrig, og i Fuglekøjerne paa Sylt fanges den om Efteraaret ligesom Stokanden i Tusindvis. Pibeanden, ogsaa kaldet Lysanden og Blisanden, paa norsk: Brunnakken (A. penelopé) er en højnordisk Fugl, som i Træktiden og om Vinteren temmelig hyppig besøger Danmarks Kyster. Stemmen er pibende og høres idelig, i Træktiden ogsaa om Nalten. Den smukkeste af alle Ænder er Brude- eller C a rolinaan den (A. sponsa), en over hele Nordamerika udbredt og der hyppig Fugl. Den udmærker sig ved sin prægtige, glinsende Fjerdragt, ved sin lange, nedhængende Fjerbusk paa Baghovedet og ved en nøgen Stribe mellem Overnæbet og Øjet. Syd for Ny-Skotland findes Brudeanden overalt i de Forenede Stater, hist og her endog i stor Mængde, og paa Trækket besøger den regelmæssig Mellemamerika og Vestindien. Dens Bevægelser er lettere og smukkere