Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE S co og samles i Smaaflokke, der strejfer om. I September og Oktober slutter Familierne sig sammen og flyver om Natlen i store Skarer fra det ene Vand til det andet. I Danmark er Stokanden i Reglen Strøgfugl, naar den i milde Vintre forbliver her og strejfer om; kun i stræng Kulde drager den længere sydpaa til aabne Floder og Strandbredder. Hovedtrækket gaar dog sjældent længere end til Italien, Grækenland og Spanien. Allerede i Februar og senest i Marts begynder Foraarstrækket nordpaa. Kun rent midlertidig besøger Stokanden Havbugter eller i det hele Saltvand. Den hører til de graadigste af alle Fugle, fortærer Græsspirer og Smaablade af forskellige Vandplanter tillige med deres Knopper, Spirer og Frø, samt Korn og Knolde, men gør Graaand paa Reden. tillige Jagt paa alle Smaadyr fra Orme til Fisk og Padder. Den synes at lide af en umættelig Sult og æder, saa længe den er vaagen og finder noget at æde. I Væsen og Levemaade har den en meget stor Lighed med sin Efterkommer, den tamme And, dog med den Forskel, at den er mere dorsk og blødagtig end hin. Den gaar, svømmer, dykker og flyver paa en lignende Maade, men bedre end den tamme And, og har ganske den samme Stemme. Den lægger stor Forsigtighed og List for Dagen og bliver, hvor den forfølges, ualmindelig sky. Derimod yngler den gerne i Damme, der staar under MennesketsBeskyttelse, navnlig i større Parkanlæg, viser sig her mere og mere fortrolig, ja, lader sig endog tilsidst regelmæssig fodre. Ogsaa fra saadanne Steder gør den imidlertid sine vante Udflugter i Aftentimerne til nærliggende Vande, men plejer dog at vende tilbage før Solens Opgang. Sin af Løv, Siv, Kviste og Straa byggede Rede anlægger den paa et roligt og tørt Sted under en Busk, helst nær ved Vandet, ofte dog ogsaa langt fra Vand i gamle Kragereder o. s. v. paa Træer. De 10—16 Æg, der lægges i April, er af bleggrøn Farve. Efter at Ungerne er krøbne ud af Ægget, opvarmes de en Dagstid i Reden og føres derpaa til Vandet. Bliver de store i en højt anbragt Rede, lader de sig simpelthen falde til Jorden, uden at lide noget derved, men bæres ikke ned i Næbet af Moderen, hvilket