Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

332 DYKENES LIV Kasser og Kister ved Strandbredden eller ved at lægge Brædder eller Riskviste henover store Stene. Lige saa sky som Edderfuglcn tidligere var, lige saa tillidsfuld viser den sig nu og lader sig ikke forstyrre af Menneskets Nærhed. Den vralter lige hen til Kystbeboernes ensomme Bolig, ja ind i den for at finde en passende Plads til Reden, og enkelte Edderfugle ruger virkelig i Kamre og Stalde, i Bagerovne og paa lignende Steder og falder ligefrem Husmoderen til Besvær. Naar de aflange, glatskallede, graagrønne Æg, 6—8 i Tallet, er lagte, forlader Hannen Reden og flyver ud paa Havet, hvor den slutter sig til andre Hanner. Reden er en højst kunstløs Bygning af Kviste, Tang, Græs, Straa o. s. v.; dens indre Beklædning med Dun er den kostelige Afgift, som de rugende Fugle efterlader til de dem venligt beskyttende Mennesker. Allerede efter faa Dages Forløb sidder den rugende Hun meget fast paa Reden og trykker blot Hovedet mod Jorden og udbreder Vingerne lidt for at gøre sig ukendelig, naar Nogen kommer den nær. De, der ruger i eller i Nærheden af Boliger, lader sig klappe, ja, man kan endog tage dem op fra Reden, betragte Æggene og atter sætte dem paa disse, uden at det falder dem ind at flyve bort. I Morgentimerne forlader Hunnen sædvanlig Reden efter omhyggelig at have tildækket Æggene med Dun, flyver saa rask som muligt til Havet, dykker flittig en halv Times Tid efter Næring og fylder sin Kro med Muslinger og Snegle, hvorpaa den vender tilbage til Reden. Efter en Rugetid af 25 Dage kryber Ungerne ud i en rig, mørkebrun Dundragt; de svømmer og dykker med Færdighed allerede den første Dag og løber ogsaa temmelig rask, i alt Fald bedre end Moderen. Denne fører dem, saa snart de er tørre, til Havet og forlader det kun med dem, naar Søgangen er saa stærk, at Ungerne ikke kan hvile paa dens Ryg. Naar Moderen omkommer, slutter Ungerne sig til en anden Børneflok, og Plejemoderen sørger da for dem, som om de var dens egne Børn. De unge Fugle bliver indtil det næste Foraar sammen med deres Forældre og i det andet Aar saa meget sotn muligt i den gamle Hans Selskab. Som ganske unge Fugle fortærer Edderanden mindre Krebsdyr og Bløddyr; senere holder den sig næsten udelukkende til Muslinger uden dog ganske at forsmaa Smaafisk og andre Sødyr. Forstandige Ejer-mænd af Edderholme eller Rugepladser tager nogle Æg fra de rugende Fugle og tvinger dem derved til at lægge flere; derpaa venter de, indtil Rugetiden er forbi og samler først da Dunene. Men mange Steder skaaner man hverken Fuglene eller deres Æg, og en Følge deraf er en kendelig Aftagen af Udbyttet. Hvinænder kaldes en Gruppe af Dykænder, hvis Næb ikke er længere end Løbet, ved Roden meget højt og fremefter betydelig smallere. De har korte Vinger og en hvinende Flugt — deraf Navnet — en temmelig lang Hale, et hvidt Vingespejl og buskede Hovedfjer. Hvinanden, paa norsk Skjæranden (Fuligula elan-