Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 333 gula) yngler almindelig i det høje Norden i den gamle Verden; i strænge Vintre er den hyppig ved de danske Kyster. Havliten, paa norsk: Isanden (/< glacialis') er hvid med en brun Plet paa Kinden og Siden af Halsen; Bryst, Ryg og en Del af Vingerne er sorte ligesom Halen, hvis tilspidsede Mellemstyrere er stærkt forlængede. De hvide Skulderfjer er hos Hannen ligeledes forlængede og tilspidsede. Havlitanden yngler talrig paa Island, i Grønland og i det nordlige Norge, Sverige og Rusland; tidligere synes den at have været almindeligere ved Danmarks Kyster end nu. Den er en af de muntreste og livligste Ænder, dykker fortrinlig, er meget selskabelig og lader høre et Slags Sang: »Av, av, avlit!« — hvoraf Navnet. Taffelanden (F. ferina) har et sort Næb med et blaaligt Baand over Midten; Hoved og Hals ere rustrøde og Ryg og Sider lyst askegraa med fine, sorte Bølgelinjer, Kroen er sort eller mørkebrun, Vingespejlet hvidt og Overgumpen sort. Fra Polarkredsen til hen-imod Vendekredsen og fra Baikal til Klippebjærgene findes Taffelanden; i Danmark yngler den kun enkeltvis. Den indfinder sig nordfra i Oktober og November, trækker om Natten i store Flokke, sædvanligvis uden bestemt Orden, undertiden dog ogsaa i en skæv Linje, oftest skrigende; Flugten er tung og noget hvinende. Taffelanden hører til de livligste Ænder og lever om Sommeren næsten udelukkende af Plantestoffer. Af alle Dykænder har Taffelanden det mest velsmagende Kød. Skalleslugerne (Merginaé) har et lige, langstrakt, smalt, næsten valsedannet Næb med tilbagebøjede, spidse Takker og med en stærk kroget Negl i Spidset af Overnæbet. De har langt tilbage stillede, korte og sammentrykte Ben med lange Fortæer og en bred Hudlap paa Bagtaaen, middellange, meget spidse Vinger og en kort, bred, afrundet Hale. De gaar slet, svømmer fortrinlig, dykker med stor Lethed og har en let, rask og udholdende Flugt. Alle har de hjemme i Norden, saavel i den nye som i den gamle Verden. Føden bestaar af Fisk og andre Vanddyr, men kun undtagelsesvis af Plantestoffer; de er meget graadige og kan i dyrkede Egne gøre Fiskerierne betydeligt Afbræk. Den store Skallesluger, paa norsk: den store Fiskand (Mergus merganser) bliver 80 Ctm. lang. Hovedet er sortgrønt eller rustbrunt til midt ned paa Halsen; Overryg og Skuldre er sorte, Underryg, Overgump og Hale askegraa, Underkrop og Overvinge-dækfjer hvide, til Dels med et rødligt Skær. Den bebor den nordlige Del af Europa, Asien og Amerika, især Bæltet imellem 52 og 68 0 n. Br. Den dykker med stor Lethed og næsten lydløst; undertiden forbliver den henimod to Minutter under Vandet, sædvanligvis dog kun lidt over et Minut, og paa den Tid tilbagelægger den fiskende, altsaa idet den bevæger sig paa Kryds og Tværs, henimod hundrede Skridt. Stemmen er en besynderlig Skræppen. Reden