SVØMMEFUGLENE
335
Stranden, sædvanligvis liggende paa Sandet. De flyver i ringe Højde hen over Vandspejlet, fæster Øjnene skarpt derpaa, staar et Øjeblik stille i Luften, naar de har opdaget et Bytte, styrter hutigt ned paa det og søger at tage det i Næbet. Allerede nogle Uger før Æglægningen samler Ternerne sig paa Ynglepladserne, der sædvanligvis Aar ud og Aar ind er de samme. Æggene, 2 —4 i Tallet, varierer meget, men er i det hele store og mørkplettede paa lysere Grund og udmærker sig ved Velsmag.
Ternekoloni.
Rovternen (Sterna caspia), en stor Fugl af 52 Ctm.s Længde, har hjemme i Mellemasien og Sydeuropa, men ruger kolonivis paa Sylt — Æggene ligger i en lille Fordybning i Sandet — og enkelte Steder paa den pommerske, hollandske og franske Kyst.
Den almindelige Terne, ogsaa kaldet Hætteternen, — egentlig et Fællesnavn for alle sorthovedede Terner — (S. hirundo) er hvid med sort Hætte og blaagraa Ryg og Skuldre. Den holder sig mere end de andre Arter til Floder og Ferskvandssøer og træffes saaledes i stort Antal langs Elben helt ind i Tyskland. Dens sædvanlige Stemme er »Kriæ!« og Angstskriget et sagte »Kæk!«