Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

336 DYRENES LIV eller »Kræk!«, som ofte gentages. Dens 2—3 pletlede Æg, der varierer overordentlig meget i Farve, findes i Fordybninger i Sandet i Nærheden af Vand. Ved Ferskvandssøer yngler den sjeldent kolonivis, ved Strandkanten derimod ofte i Hundredevis. Bolle besøgte en saadan Koloni og skriver derom: »Jo længere vi skred fremad, desto flere og flere Par fløj der op, og det varede ikke længe, førend vi maatte tage os meget iagt, ifald vi ikke vilde søndertræde Æggene. Næppe havde vi begyndt at samle Æg i Hatte og Kurve, førend hele den uhyre Mængde af Terner, en Flok paa flere Tusinder, opskræmmet og foruroliget fløj op, saa at vi bevægede os under en snehvid Sky. Skriget var bedøvende, og Oprøret blandt Fuglene ubeskriveligt. Paa mindre end en Time havde vi fyldt vore Kurve til Randen. For enkelte Smaabyer i Nabolaget danner disse Kolonier hele Uger igennem et rigeligt og ivrigt benyttet Forraadskammer, og dog er Ternernes Tal i Mandsminde ikke taget af.« Dette er saa meget mærkeligere, som der ved Højvande ikke sjældent ødelægges Tusinder af Reder. Hav tern en (S. macrura) ligner i alt væsentligt den foregaa-ende, men dens Hale er en Del længere end den almindelige Ternes. Kystternen opholder sig om Sommeren i de nordlige Have indtil Tyskland, og om Vinteren drager den sydpaa indtil Sydafrika. I Danmark hører den til de almindeligste Terner og lever i Modsætning til den foregaaende næsten udelukkende ved Strandkanten °g yngler paa mange Holme og Øer. I Sverige og Norge er den mindre almindelig. Dværgternen (S. minuta) kendes paa sin hvide Pande og Hale og er kun 22 Ctm. lang. Den er udbredt over alle Verdensdele undtagen Australien og samles om Aftenen sædvanligvis i større Flokke. Moseternerne, hvis Hovedfarve er graa, har en kun lidt kløftet Hale og en dybt indskaaren Svømmehud. Den sorte Terne (Sterna nigra) er paa Hoved og Nakke, Bryst og Midten af Bugen fløjlssort, paa Ryg og Skuldre blaagraa og paa Undergumpen hvid; Svingfjerene er mørkegraa og Styrefjerene lysegraa. Den bebor den nordlige tempererede Zone og strejfer langt mod Syd om Vinteren. I Danmark er den ret almindelig ved større Moser, Aaer og Søer, og dens 3 olivenbrune, plettede Æg findes i en af Siv og Plantedele sammenhobet, nær ved Vandet anlagt eller undertiden svømmende Rede. Af de ikke-europæiske Terner fortjener især Silketernen (Gygis candida) at blive omtalt; den er snehvid med blaat, i Spidsen sort Næb og safrangul Fod. Denne ved sin Skønhed udmærkede Terneart bebor Øerne i det stille Hav, forekommer paa hele Sydøstkysten af Nyholland og yngler i tykke, skyggefulde Skove, hvor den lægger sit eneste Æg i lave Fordybninger paa vandrette Grene. Ungerne forbliver, indtil de kan flagre, i denne farlige Vugge, fra hvilken ikke faa styrter ned og omkommer.