Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 339 Ryg og Vinger. Længden udgør 73 Ctm. Stemmen lyder som et hæst »Ag, ag, ag!« Paa Toppen af Fuglebjærge findes enkeltvis, sjældnere kolonivis, dens af Tang byggede Rede. Paa Vestkysten af Jylland findes den ynglende og ligeledes i Sverige og Norge. Noget mindre er Sildemaagen (L. fasens), der ogsaa er hvid med sort Kappe og gult Næb og Fod. Denne Art synes ikke at yngle ved de danske Kyster, men forekommer her sjældnere, blot om Efteraaret og Vinteren. I Norge er den derimod overalt almindelig. Den graa Havmaage, paa norsk: Sæingen (L. argenta-Ins) er hvid med blaagraa Kappe, gult Næb med en hvid Spids og en rød Plet paa Siden og blegt rødgule Ben. Om Vinteren flokkes den graa Havmaage i store Skarer, som følger Sildestimerne. Skriget, der idelig udstødes i Flugten, lyder som »Ha, ha, ha!« eller »Kjau!« Graamaagen (L. glaueus) er hvid med lys blaagraa Kappe, hvidlige Svingfjer-Skafter, gult Næb med Rødt paa Undernæbets Knold samt blaaligrøde Ben. Den har hjemme i Polarlandene og strejfer derfra vidt omkring om Vinteren. Den er ofte skudt ved Danmarks Kyster, men i Norge er den sjælden. Stormmaagen, paa norsk: Fiskemaagen (L. canns) er hvid med blaagraa Halsryg og Kappe og med grøngult Næb og Fod. Den yngler paa mange danske Smaaøer og opholder sig, selv i strænge Vintre, ved Danmarks Kyster, hvor den da spiller Rovfuglenes Rolle blandt de af Kulde og Sult udmattede Ænder. I Norge er den den almindeligste Maage i Fjordene. Stemmen lyder som »Giit, giit, giit!« eller som »Kyo, kyo, kyo!« Til de hvidryggede Havmaager, som har et stort og stærkt Næb, lave Fødder, en kort Svømmehud og med Alderen bliver rent hvide, hører Ismaagen, paa norsk: Hvidmaagen (L. eburnens), som er hvid med blaaligt Næb med orangerød Spids, gult Øje, karmoisinrød Øjering og sort Fod. Denne smukke Maage har hjemme i det høje Norden. Som alle højnordiske Fugle er den meget dum og let at fange. »Det er bekendt,« siger Holbøll, »at man ved at binde et Stykke Spæk paa en Snor og kaste det i Vandet kan lokke Fuglen saa nær til sig, at man kan fange den med Hænderne; ja, en Grønlænder, der bragte mig en Unge, fortalte mig, at han havde lokket den til sig ved at række Tungen ud af Munden og bevæge den, hvorpaa han dræbte den med sin Kajak-aare.« Den indfinder sig i Mængde, hvor der fældes Hvalrosser eller Sælhunde, og er da saa lidet sky, at man kan lokke den saa nær, man vil, ved at kaste smaa Stykker Spæk for den.« Den t r eta a ede. M a age; paa norsk: Krykjen (L. tridactylus), hører til en Gruppe, hvis vigtigste Kendetegn bestaar i, at Bagtaaen mangler eller blot er antydet. Den gamle Fugl er hvid med lys, blaagraa Kappe, sorte Vingespidser, grøngult Næb og brune Fødder. Bagtaaen er antydet som en Vorte med en lille Klo. Den tretaaede Maage har hjemme i Polarlandene, paa Færøerne og i den nordligste Del af Norge og Sverige og er om Vinteren ikke saa ganske