Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 341 Afsatser eller naturlige Sniaatrin over hverandre og er rige paa Huler og fremspringende Stenblokke; i Hulerne og paa Afsatserne staar den ene Rede ved Siden af den anden fra Foden af Bjærget op til Toppen; enhver Plads benyttes, og enhver lille Flade tjener Tusinder af Par til Bolig. Man ser hist og her Parrene sidde ved Rederne, medens andre flyver fra og til, og saaledes bliver Bjærget bestandig indhyllet i en Sky af Fugle, og der hersker et bestandig myldrende Virvar og en bestandig Skrigen. Reden selv bestaar især af Tang, men bliver ved Fuglenes Skarn i Aarenes Løb forsynet med høje Kanter og behøver saaledes kun en ringe Udbedring før Yngletiden. Ungerne forbliver i Reden, indtil de kan flyve. Til Hættemaagerne med mørkt Hoved og Overhals hører den mindste af alle Maager, Dværgmaagen (Larus minuius), som kun bliver 25 Ctm. lang. Hoved og Hals er sortbrune, Kappen samt Overgumpen lyst blaagraa og Underkroppen og Halen hvid. I Vinterdragten mangler den sortbrune Farve paa Hoved og Hals. Dværgmaagen har hjemme i Sibirien, Sydrusland og Tyrkiet, men hører i Danmark til de sjældnere Fugle. Hættemaagen, paa norsk: Lattermaagen (L. ridibundus') har mørkebrunt Hoved og Strube, Kappen er lys blaagraa; forøvrigt er Farven hvid, og i Vinterdragt er ogsaa Hovedet hvidt med en sort Plet ved Øjet og ved Øret. Hættemaagen er en Trækfugl, der yngler mange Steder i Danmark; i Norge er den sjælden; dog er den skudt ved Bergen. Den findes i det hele ynglende imellem 60 og 30 0 n. Br., ogsaa ved mange Indsøer i Europa, Asien og Amerika. I Sydeuropa opholder den sig Aar ud og Aar ind. De nordlige Egne forlader den i Oktober og November og drager da til Landene om Middelhavet. Havet besøger den kun om Vinteren. Hovednæringen bestaar af Insekter og Smaafisk, hvortil der kommer Mus, Aadsler o. s. v. Form og Farve berettiger til at opstille Rov m sagerne eller Kj overne (Stercoraridae) som en egen Gruppe. De adskiller sig navnlig fra Maagerne ved Næbets og Føddernes Dannelse, ved Fjerdragtens Farve og ved Levemaaden. Overnæbet ender i en stærk, krogformet Spids, og Undernæbet danner en fremtrædende Vinkel; de lange Tæer er forbundne ved en hel, endog noget fremstaaende Svømmehud og er væbnede med krumme, spidse, skarptandede Kløer; Vingen er stor, lang, smal og spids, og Fjerdragten, der paa Underkroppen er pelsagtig, er overvejende mørkebrun. Rovmaagerne har fortrinsvis hjemme i det nordlige kolde Bælte, lever for det meste i rum Sø og i Forplantningstiden i Nærheden af Øer og Kyster. Af og til drager de mod Syd og undertiden endog ind over Fastlandet. De gaar rask, svømmer godt, men flyver langt mere, end de svømmer, idet de ofte udfører de mærkeligste Svingninger. Stemmen er et ildelydende Skrig. De er paa en vis Maade Rovfuglene blandt Maagefuglene; thi de angriber alle de Dyr, som de kan magte, og ligesom visse Rovfugle piner og