Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

342 DYRENES LIV plager de andre Fugle saa længe, indtil de tilkaster dem det gjorte Bytte. De hører ikke til de bedste Støddykkere og kan blot tage Fisk, naar disse svømmer tæt ved Overfladen; sædvanlig lader de derfor andre Støddykkere som Maager, Terner og Suler arbejde for sig, idet de passer paa, naar det lykkes en af dem at gribe et Bytte; de forfølger da den lykkelige saa længe, at den maa opgylpe den allerede slugte Næring, hvorpaa de med en aldrig svigtende Sikkerhed snapper den, inden den i Faldet har naaet Vandspejlet. Rov-maagerne er som Følge af denne Levemaade yderst forhadte og frygtede af de andre Svømmefugle. I Forplantningstiden samles de i mindre Selskaber og ruger kolonivis. Den store Kjove eller Struntjægeren, paa norsk: Stor-Joen eller Skua (Stecorarius catarrhactes') bliver omtrent saa stor som en Ravn. Den har hjemme imellem 60 og 70 0 n. Br.; dog har man ogsaa bemærket den i Havene i den sydlig tempererede Zone. I Europa bebor den Færøerne, Shetlandsøerne, Ørkenøerne, Hebriderne og Island, hvorfra den om Vinteren strejfer ned til de engelske, tyske, hollandske og franske Kyster; af og til lader den sig ogsaa se i Danmark. Sin Yngel forsvarer den med Raseri og forfølger saavel Mennesker som Hunde, der nærmer sig den. Den spidshalede Kjove, paa norsk: Tyvjoen (L. parasitica) er. mindre og slankere end den store Rovmaage og er enten sodbrun med hvidlig Pandeplet og Strube eller oventil sodbrun med gullig Strube, graahvid Underkrop og graa Kro. Den er den almindeligste danske Art, skønt den ingenlunde er hyppig. Ogsaa den bebor Højnorden i begge Verdensdele fra Spitsbergen og Grønland ned til den mellemste Del af Norge. Naumann siger med Rette om denne Rovmaage, at dens Flugt er den mærkeligste og foranderligste i hele Fugleverdenen. Snart flyver den med langsomme Vingeslag og af til svævende som en Falk, snart staar den stille i Luften, kaster sig ned i en Bue og stiger atter i Vejret, flyver afsted i Slangebugter, slaar ned med rasende Hast, hæver sig igen langsomt og synes i det ene Øjeblik mat og slap og i det andet »som besat af en ond Aand.« Dens høje Skrig lyder som »Mau!« * * % Stormfuglene (Procellaridaé) adskiller sig fra alle andre Fugle ved, at Næseborene er rørformede og aabner sig paa Midten af Overnæbet i Enden af en lille, vandret Cylinder. Albatrosserne (Diomedeaé) udmærker sig ved den betydelige Størrelse, kraftige Bygning, det lange, fortil i en skarp Krog endende og med skarpe Rande forsynede Næb, hvis Rygkant er noget ind-hvælvet, medens Undernæbet omtrent er lige, og hvis Næsebor ligger i korte, paa Siden af Næbet anbragte Rør, hvorfra der løber temmelig dybe Furer henimod Spidsen. Benene mangler Bagtaa, er korte og stærke og har en stor Svømmehud. Vingerne er meget