Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 343 lange og ualmindelig smalle med lange og stærke Svingfjer; Halen er kort og Fjerdragten meget tæt og rig paa Dun. Albatrossen (Diomedea exulans) er med Undtagelse af de sorte Vinger rent hvid, i en yngre Alder brunspraglet. Længden udgør over 1 Meter og Vingefanget indtil 4,25 M., saa at denne Fugl besidder de længste Vinger af alle. Albatrosserne befolker den sydlige Halvkugles Have, og Nord for Stenbukkens Vendekreds forekommer de, i det mindste i det atlantiske Hav, kun som tilfældig forvildede Eksemplarer. Deres egentlige Hjem er imellem 30 og 40 0 s. Br. Alle rejsende Forskere er enige om at beundre Flugten hos disse Havets Gribbe. »Det er,« siger Bennett, »et herligt Syn at se disse prægtige Fugle glide majestætisk hen igennem Luften som baarne af en usynlig Kraft; man mærker næppe noget Vingeslag, naar først en af disse mægtige Flyvere har svunget sig i Vejret; man ser den stige, som om én og samme Kraft var i Stand til at frembringe de forskellige Bevægelser, og som om den slet ikke anvendte Muskelstyrke. Den svæver ned tæt forbi Skibets Ror med en Uafhængighed, som om den var Herre over alt, hvad der befandt sig under den. Sér den en Genstand svømme paa Vandet, daler den med vidt udbredte Vinger langsomt ned og sætter sig paa Vandet og svømmer som en Maage eller And, Hoved af en Stormfugl. medens den fortærer Føden; derpaa løfter den sig, løber med udbredte Vinger hen over Havfladen og begynder paany sin omkringsværmende Flugt. Den kommer saa hurtigt afsted, at man faa Øjeblikke efter, at den er kommen forbi Skibet, allerede kan se den i det Fjerne, stigende og faldende med Bølgerne.« I Storm flyver den med og imod Vinden og svæver livlig hen over de af Blæsten oprørte Vande; ikke en Gang da bemærkes der nogen stærk Bevægelse af dens Vinger — den kommer da blot lidt langsommere afsted. Den svømmer saa let som en Prop paa Vandet, men er blot i Stand til at bringe sit rigt befjerede Legeme ned under Overfladen, naar den som Støddykker farer ned fra Luften. Paa fast Grund kan den kun daarligt bevæge sig, og i Nær- heden af Reden vralter den afsted som en Gaas. Stemmen er et hæst og ubehageligt Skrig. Den forstaar godt at følge Skibene, fordi den véd, at der falder noget af til den, og dens Graadighed er langt større end dens Forsigtighed; den lader sig saaledes seks, otte Gange i Træk lokke til at bide paa Krogen, og naar den hales om Bord og atter slipper løs, snapper den straks igen med blødende Næb efter Lokkemaden Vel hører Albatrossen til Dagfuglene, men den er og næppe længere i Virksomhed end de fleste andre Fugle og synes ikke at behøve Hvile. Da den, hvor den end befinder sig, er hjemme paa det vide Hav, flyver den, uden at ændse Afstande, der af andre Fugle vilde blive betragtede som Vandringer,