344
DYRENES LIV
videre og videre, dreven af sin umættelige Graadighed. Dens Fordøjelse er overordentlig hurtig, og om den end en Gang imellem kan æde sig rigtig mæt, maa den dog atter faste og tære paa sit Fedt, naar der raser en længe vedholdende Storm. Det er nemlig en Vildfarelse, at Storm skulde være heldig for Albatrossen og andre Langvingede ved at oprøre Havet og tilføre dem flere Dyr; tværtimod hindrer Storm dem i at finde deres vante Føde, og netop derfor nærmer de sig i haard Blæst mer end ellers Skibene, i Haab om derved at kunne stille Hungeren. I roligt Vejr fortærer Alba-
Rugende Albatrosser.
trossen sandsynligvis kun Flyvefisk, Blæksprutter og andre Dyr, som de tager paa Vandets Overflade. Aadsel er lige saa velkommen for den som for Gribbene. Albatrossen yngler i uhyre Skarer, i November og December Maaned; Reden bestaar af sammenpressede Riskviste, Græsstraa og tørt Løv og har nedentil et Omfang af 2 M., oventil et Gemmemsnit af 70 Ctm. og er 50 Ctm. høj. Sædvanlig indeholder den kun et eneste Æg, som er 12 Ctm. langt. Under Rugningen synes Albatrossen at sove eller skjuler i alt Fald Hovedet under Vingerne. Den forsvarer imidlertid tappert sit Æg imod enhver Fjende og forlader ikke Reden, førend den tvinges dertil.