Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

350 DYRENES LIV Den hvide Havsule (Havsvale), ogsaa kaldet Tossefuglen (Sula alba) er hvid med et gult Skær paa Isse og Halsryg; Svingfjerene er. tildels sorte. Længden udgør omtrent en Meter. Havsulen bebor alle Have fra 70 Grader n. Br. til ned imod Vendekredsen; længere sydpaa erstattes den af beslægtede Fugle. I Danmark viser den sig kun sjeldent, naar den drives hertil af stærke Storme. Dens Flugt er let, skøn og udholdende, og den er en fortrinlig Støddykker, idet den henter Fisk op fra en Dybde af flere Favne. Til at svømme beslutter den sig derimod sjeldnere, maaske blot for at hvile, og paa Land kommer den, udenfor Yngletiden, kun for at sove. Den synes allerede at blive hurtig træt af at staa; idetmindste tager den sig højst ubehjælpsom ud. Dens Gang fortjener ikke engang Navn af Vralten, og dens Færdighed i at svømme er heller ikke stor, til Trods for dens mægtige Aarefod. Sulen har ingen Lejlighed til at lære Mennesket nærmere at kende og bærer sig derfor ofte saa forkert ad ligeoverfor det, at den nok kan fortjene Navn af Tossefugl, og naar den kommer bort fra Havet, taber den Besindelsen, flyver sig træt og lader sig da, skønt ikke uden Modstand gribe med Hænderne. Saavel mod andre Fugle som imod sine Lige viser den sig trættekær og bidsk, og i de store Kolonier af Suler faar Slagsmaalene ingen Ende. Af Fregatfugle og Rovmaager forfølges og plages den ofte, indti] den ser sig nødsaget til at opgylpe Føden. Paa Ynglepladserne findes Sulerne samlede i Hundredetusinde-, ja Millionvis, saa at Solen formørkes af deres Flokke, og at Iagttageren bedøves af deres Skrig. Hver Hun lægger kun et eneste, forholdsvis lille, hvidt Æg, der efter længere Tids Rugning farves smudsig gulbrunt af de Stoffer, hvoraf Reden bestaar. I Begyndelsen af Juni findes de nylig udklækkede Unger, paa hvilke man aarlig paa St. Kilda anretter et frygteligt Myrderi, idet man slaar dem ihjel og kaster dem i Havet, hvor de opfiskes af Baade og bringes til Markedet i Edinburgh. Fregatfuglen (Tachypetes aquila) adskiller sig især fra de andre Aarefodede ved Udviklingen af sine Flyveredskaber, idet Vingen er overordentlig lang og skarpt tilspidset, ligesom ogsaa Halen er meget lang og dybt kløftet. Næbet er langt og i Spidsen forsynet med en Krog. Den gamle Han er sortbrun, paa Hoved, Nakke, Ryg, Bryst og Side med et metallisk grønt og purpurfarvet Skær, paa Vingerne med et graaligt Anstrøg, paa Overarmsvingfjerene og Styrefjerene brunlig. Længden udgør 108 Ctm. og Vingens Længde 65 Ctm., hvorimod Vægten kun er lidt over l'/2 Kilo. Fregatfuglen har omtrent samme Hjemstavn som Tropikfuglen, nemlig Havene mellem Vendekredsene, men bortfjærner sig sjældent saa langt fra Kysten som den sidste. Vel har man ogsaa fundet den 200—400 Kvartmil fra det nærmeste Land; men sædvanligvis fjærner den sig kun 15—20 Kvartmil fra Kysten og vender tilbage dertil ved enhver Vejrforandring. Ved Daggry forlader den sin Soveplads og drager,