Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 349 Det første Indtryk af Tropikfuglen, siger Tschudi, er af den Beskaffenhed, at man ingenlunde tror at se en Svømmefugl, men snarere en Landfugl, som ved et Tilfælde er bleven ført ud over, det mægtige Verdenshavs uoverskuelige, øde Rum. . . . »Ingen Fugl«, bemærker Pøppig »flyver med en saa stor Ynde som denne; man fristes til at sige, at den svømmer og hviler i Luften, thi uden at bevæge Vingerne paa nogen mærkelig Maade og uden at vende Legemet, svæver den rask afsted i en betydelig Højde eller hviler paa Luftlagene som paa en fast Flade. Kun naar den er i Færd med at fiske, eller den opdager et Skib, gaar den fra denne Ro over til meget hurtige, sænker sig rask ned i store Buelinier og undlader aldrig nogle Gange at omkredse Skibet og at betragte det ligesom med spejdende Blikke. Hyppig svæver den saa højt, at et uøvet Øje slet ikke bemærker den, og retfærdiggør saaledes sit smukke Navn. Man ser den kun meget sjældent svømme.« Paa øde Steder lægges Æggene simpelthen paa Jorden under en Busk; paa mere besøgte Øer derimod i Huler og Klipperevner. Hvert Par lægger kun et eneste Æg. De hviddunede, kuglerunde Unger faar først i det tredie Aar den smukke, rosenrøde Halefjer frem. Beboerne Hav bruger disse Fjer For at faa dem fanger Sule paa Reden. Farve, og samtidig dermed vokser de lange af Venskabsøerne og andre Øer i det stille til Prydelser og holder dem højt i Ære. de Topikfuglene paa Rederne, udrykker de to lange Styrefjer og lader atter Fuglene flyve. Sulerne (SuZce) er større og slankere en Tropikfuglene. Næbet er langt, stærkt og spidst, Næbrandene skarpe, indbøjede og svagt savtakkede, og Næsebor mangler helt. Halen er kileformig tilspidset.