Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

STRUDSFUGLENE 369 ges Fjorde, hvor den ikke ses om Sommeren, og viser sig ogsaa temmelig regelmæssig ved de danske, samt ved de hollandske og franske Kyster og vender om Foraaret tilbage til Norden for at yngle. Paa Fuglebjærgene optræder den næsten ligesaa talrig som Tejster og Lunder. For at prøve, hvor dybt den kan dykke, bandt man en Gang en Snor om Foden paa den og kastede den overbord; den forsvandt øjeblikkelig og afrullede den 60 Meter lange Snor indtil den sidste Stump; efter omtrent 23/4 Minutters Forløb kom den atter op paa Overfladen, hentede Luft og dykkede paany. Stemmen ligner Lundens, men er noget dybere. Paa Fuglebjærgene bygger den almindelige Alk især i Klipperevner; dog findes ogsaa enkelte Reder under Stene, altsaa paa en Maade i Huler. Hunnen lægger kun et meget stort Æg, og Ungen kommer til Verden i en sortbrun Dundragt. Endnu i forrige Aarhundredes Begyndelse levede der i det nordlige Atlanterhav en mærkelig Fugl, Gejrfuglen (Ålea impennls'), som nu er ganske udryddet ved Menneskets Efterstræbelser. Tidligere tjente denne Fugl Islænderne og Grønlænderne til Føde; nu kan dens Skind næppe opvejes med Guld. Gejrfuglen udmærkede sig ved sin betydelige Størrelse og navnlig ved de lidet udviklede Vinger, som vel havde Svingfjer, men saa ufuldkomment udviklede, at de var aldeles uskikkede til Flugt. Den var omtrent saa stor som en Gaas; idet Længden udgjorde 90 Ctm. Oventil var den glinsende sort, paa Struben sortbrun; en oval Plet foran og over Øjet, hele Underkroppen og Spidsen af Armsvingfjerene var hvide, Næb og Fødder sorte. Indtil nyere Tider troede man, at denne Fugl kun havde beboet eller endnu beboede de nordligste Dele af Jorden: men af nyere Undersøgelser fremgaar imidlertid det modsatte. Intet vidner om, at Gejrfuglen nogensinde har beboet Spitsbergen, og ligesaa lidt er den bleven funden i Amerikas høje Nord. Holbøll beretter, at man ved Grønlands Kyst fangede den sidste Gejrfugl i 1815; men alle andre Efterretninger taler for, at den har levet i den Lordlige Del af Atlanterhavet. At den tidligere kom til Færøerne som Ynglefugl synes at være en Kendsgerning, og ligesaa lidt kan man nære Tvivl om, at den har besøgt Hebriderne. Hyppigst er den dog altid forekommen paa Island og Newfoundland, dog ikke paa selve disse Øer, men paa Skærene og visse smaa Klippeøer i Nærheden, om hvilke der stedse bruser en rasende Brænding, og som derfor valgtes af Fuglen som sikre Ynglepladser og virkelig ogsaa paa Grund af Vanskeligheden ved at lande der har ydet den et Tilflugtsted indtil den nyere Tid, Steenstrup har den Fortjeneste at have samlet gamle, mærkelige Efterretninger om den umaadelige Mængde af »Pingviner«, som Gejrfuglen stedse blev kaldt ved Vestkysten af det atlantiske Ocean. Af de Beretninger, som i det 16de Aarhundrede kom til os fra hin Egn af Verden, fremgaar det, at Gejrfuglen maa have været meget hyppig der. Vi erfarer ogsaa, paa hvilken Maade Fuglene Brebm: Dyrenes Liv. II. 24