Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 371 Fjer. Hoved og Strube er sorte, Baghals og Ryg glinsende skifer-graa, Underkroppen hvid med et gult Skær paa Brystet; den sorte Strube er indfattet af to citrongule Striber, og de skællede Vinger er sortgraa, Næbet ved Roden sort, i Spidsen og paa Undernæbet gulagtigt, og den skællede Fod sortbrun. Længden udgør noget over 70 Ctm. og Vægten 15 Kilo og derover. Fedtgæs (Sphenisci) kalder man de Arter, der har et lige, sammentrykt, tykt og haardt Næb, som er kortere end Hovedet, har indadbøjede Rande og er besat med uregelmæssige Tværfurer. Det mest bekendte Medlem af denne Gruppe er Brille-Fedtgaasen (Spheniscus demersus), en Fugl af omtrent 50 Ctm,s Længde Den er oventil samt paa Strube og Kinder sortgraa, og samme Farve har et hesteskoformet Baand, som fra Brystet strækker sig ned ad Siderne; en Øjenbryn-stribe og hele Underkroppen er hvide, den sidste dog ofte med enkelte runde, brunlige Pletter; Næbet er sort med hvide Baand og Foden brunlig. Springdykkere (Eu-dyptes) kaldes de Arter, hvis Næb ved Roden er sammentrykt, skævt furet og fremefter tilspidset, svagt krogformig bøjet samt i Spidsen afskaaret, og hvis Fjer er buskagtig forlængede i Øjenbrynspartiet. Herhen hører G uld dykker en (Eudyptes chrysocoma), en prægtig Fugl af Pingvin. Størrelse som en And. Oventil samt paa Hoved, Strube og Vinger er Farven sort, Underkroppen og den bageste Vingerand er hvide og Fjerbuskene over Øjnene bleggule. Næbet er rødbrunt og Foden graalig hvid. Luffegæssene kan sammenlignes med Delfinerne, idet de ikke alene fører en tilsvarende Levemaade, men ogsaa ligner disse Hvaler i hele Bevægelsen. De er henviste til Havet og bevæger sig deri med uforlignelig Færdighed. De ror baade med Vinger og Fødder og svømmer saa kraftigt, at de med største Lethed færdes i den voldsomste Søgang under en Storm, ja endog dykker; enkelte Arter, navnlig Springdykkerne, slynger sig med et kraftigt Sæt af Svømmefødderne i Vejret, viser sig et Øjeblik i Luften og forsvinder