Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

372 DYRENES LIV derpaa under Vandet. Hvor dybt Pingvinerne dykker, ved man ikke, men der er al Grund til at antage, at de i denne Færdighed ikke staar tilbage for nogen anden Svømmefugl. Paa Land kan de bevæge sig mindre godt. Da Benene er stillede langt tilbage, nødes de vel til at holde sig oprejst, og da de blot kan gøre korte Skridt, maa de løfte den ene Fod over den anden, hvorfor de bestandig drejer Legemet fra den ene Side til den anden og ikke bevæger sig synderlig hurtigt; men naar de forskrækkes, kaster de sig ned paa Brystet og glider nu, idet de bruger baade Vinger og Ben, saa rask afsted, at en Mand, der gaar, har ondt ved at indhente dem. Ad stejle Klippevægge lader de sig halvt glide og halvt trille ned, og Pingviner paa Vandring. naar de først engang har naaet Vandet, er de frelste. De dykker især for at hente Føde, som bestaar af Fisk og mange Arter Krebsdyr og Bløddyr. Luffegæssenes Yngletid optager en stor Del af Aaret, og mærkeligt nok lever ogsaa de unge Fugle, som endnu ikke er i Stand til at yngle, i denne Periode paa Land. Paa de vante Ynglepladser indtræffer de paa en ganske bestemt Aarstid, paa Falklandsøerne saaledes imod Slutningen af September, paa andre Øer tidligere eller sildigere, og nu begynder der et overordentlig travlt Liv. Bennett, som har besøgt Marquaria-Øerne i den sydlige Del af det stille Hav, giver en højst livlig Skildring af deres Færden. »Det Antal af Luffegæs,« siger han, som samles paa dette ene Sted, er utrolig stort, og det synes at være en ren Umulighed at danne sig noget Begreb om, hvor mange der omtrent er forsamlede her, da der Dag og Nat bestandig lander en 30—40,000 Individer, medens lige saa mange gaar til Søs. De, som befinder sig paa Land, udgør en langt talrigere Hær og er ordnede som et Regiment Soldater,