Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 373 og det ikke blot i Rækker, men ogsaa efter Alder. De unge Fugle findes paa ét Sted, de Fugle, der fælder, paa et andet, de rugende Hunner paa et tredie og de ikke rugende Hunner paa et fjerde. Denne Opstilling bibeholdes saa strængt, at enhver, som ikke hører til en Afdeling, altsaa enhver uvedkommende, ikke bliver optaget.« Paa smukke Aftener skriger de uophørligt, idet de frembringer en i Sandhed frygtelig Musik, som, hørt i nogen Afstand, har en vis Lighed med de forvirrede Raab fra en talrig Folkemasse. Fra Vandet danner de i Yngletiden lige Gange igennem Græsset, paa hvilke der hverken findes Sten eller Plantedele, og som i det hele er saa vel tiltraadte, at man skulde anse dem for et Værk af Mennesket. Enkelte Arter graver dybe Huller til Æggene. Hertil vælger de en jævn Plads og undergraver den i lutter Firkanter, da deres Gange saa vidt som muligt bestandig skærer hinanden i rette Vinkler. Enhver Firkant tjener til Rugeplads og udhules. Rugehulen bestaar af et Hul af 60—90 Ctm.s Dybde, af Form som en Bagerovn. Hannen sidder ved Siden af den rugende Hun og smutter, naar denne forlader Reden, selv derind for at ruge, saa at Ægget aldrig forlades samtidig af begge Mager. Dette synes ogsaa at være nødvendigt af en anden Grund; Luffegæssene stjæler nemlig gerne Æg fra hverandre. Større Arter gaar endog saa vidt i deres Lyst til at opfylde Moderpligterne, at de med Magt fratager de svagere Æggene. Disse ligner Gaaseæg og er brunplettede paa grønlig Grund. Under Rugningen tager Hunnen Ægget mellem de hinanden næsten berørende og i Bughuden optagne Laar og klemmer det saa fast ind der, at den, naar den forskrækkes, ofte slæber det temmelig langt bort med sig. Hos Kongepingvinen synes der endog paa denne Maade at dannes et Slags Rugepose, hvori den bærer Ægget om med sig. Ungerne kommer til Verden i en ulden, graa Dundragt og vokser hurtig. Luffegæs, der fanges som unge, lader sig let tæmme, bliver fortrolige og kan følge en som en Hund; de gamle vedbliver derimod bestandig at være vilde og bidske, og gaar skrigende og baskende med Vingerne løs endogsaa paa de største Husdyr. Københavns zoologiske Have erhvervede sig i 1906 en lille Pingvin-Koloni, der synes at trives vel, og hvis Væsen det er meget pudsigt at iagttage. De antarktiske Pingvinformer bliver sjælden bragt levende til Europa, hvis zoologiske Haver i Reglen maa nøjes med Eksemplarer af den saakaldte »Brillepingvin« (efter Aftegningen paa Hovedet), af Englænderne kaldet »sortfodet Pingvin«. Den opholder sig paa Smaaøer ved Afrikas Sydspids og taaler ikke Frostkulde. Sclater, som i 1896 besøgte dens Rugepladser, udtaler, at den vistnok ruger naar som helst. Han fandt samtidig redebyggende, æglæggende og rugende Fugle samt Unger paa alle Udviklingstrin.