Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
DYRENES LIV
Dette passer med de Erfaringer, man har gjort i Londons og Københavns zoologiske Haver, hvor man i Aaret 1906 ved at holde en større Flok af disse Pingviner har iagttaget rugende Par, vistnok de første Gange, Pingviner har ruget i Fangenskab.
I København havde man en Flok paa 7 Stykker, hvoraf et Par i Begyndelsen af August slæbte Grene sammen til Rede under en Busk. Snart efter lagde Hunnen 2 Æg og gav sig til at ruge. Rugetiden var 36 eller 37 Dage. Ungerne madedes med opgylpet Fisk og kunde kun ses, naar man med Magt fjærnede Hunnen. Da Ungerne var ca. 10 Dage gamle, forsvandt de pludselig en Nat og maa være røvede af en Kat, medens Forældrene har taget sig et Bad. Kort efter, midt i Oktober, lagde Hunnen paany Æg, men Kulden ødelagde Æggene. Da Fuglene var indflyttede i Vinterhuset, ylrede det samme Par og et til Rugelyst. Man gav dem Tang, og de byggede Reder. Rugetiden er endnu ikke udløben, nu disse Linier skrives (i Marts' 1907).
Disse mærkelige Fugle hører forøvrigt til Havens bedste Trækplastre. Tilskuerne morer sig i høj Grad over deres pudsige Bevægelser og værdige Holdning, især naar de vralter afsted i Række. I Vandet er de særlig interessante. De bruger her udelukkende Vingerne som Bevægelsesredskaber, til at ro sig frem under Vandet. De benytter sjældent Benene uden til at fremskynde Farten et enkelt Øjeblik. Gumpen er deres Styreapparat, og det er en utrolig Fart, hvormed de skyder afsted.
De bruger megen Tid til at pudse sig og smøre Fjerene ind, saaledes at disse danner sotn en sammenhængende Oliekappe, der skyder Vandet. Dragten fældes i større Partier ad Gangen, saaledes at de nye Fjer danner sig indenfor de gamle og skyder disse af. Under Fældningen gaar de ikke gerne i Vandet. Hver enkelt Fugl har sin egen Fældningstid.
Brillepingviner i Københavns zoologiske Have. Fot. af Adjunkt H. Chr. Mortensen.