ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
SKILDPADDERNE 379 billeder paa høj Alder og Lyksalighed. Skildpadderne er nyttige Dyr for Mennesket, fordi man ikke alene spiser Kødet, men ogsaa Ander de fleste Arters Æg meget velsmagende. Enkelte Skildpadder lugter rigtignok saa stærkt af Moskus, at i det mindste vi Europæere ikke kan vænne os til deres Kød. * * * Landskildpadderne udmærker sig ved det højt hvælvede, meget haarde Rygskjold, hvormed Brystskjoldet er fast sammenvokset langs Siderne. Føddernes Tæer er sammenvoksede indtil Kloerne og danner altsaa Klumjjfødder, der forholdsvis kun er lidet bevægelige. Det temmelig lille Hoved har læbeløse Kæber med skarpe Hornplader og er bedækket med forskellig dannede Skjolde. Ryg-og Bugskjoldets Hornplader ligger jævnsides med Randene op til hverandre, ikke taglagte, som de kan være hos andre Skildpadder. Enhver enkelt lille Skjoldplade har i Midten et Felt, omgivet af koncentriske Ringe, der forøges i Tal med Alderen. Maaske med Undtagelse af Australien har Landskildpadderne hjemme i alle varme Lande; de fleste lever i Afrika, Amerika og Asien, medens Sydeuropa kun har tre Arter. De kan vel tilbagelægge temmelig lange Strækninger, men gør det med en utaalelig Langsomhed, idet de sendrægtig flytter Fødderne og ligesom modstræbende skyder Kroppen fremad. Enhver Bevægelse foretages imidlertid med betydelig Kraftanvendelse; allerede en middelstor Landskildpadde kan bære et Menneske afsted, naar det staar paa dens Ryg, og de største Medlemmer af Gruppen udfører, tilsyneladende uden Spor af Vanskelighed, dette Kunststykke. Falder de tilfældig i Vandet eller kastes de ud i det, synker de som Sten til Bunds, kravler her rolig afsted og naa’r saaledes med Tiden ind til Bredden uden at have lidt noget. Hvad der volder dem langt større Besvær er at komme paa Benene igen, naar de paa en eller anden Maade er bleven væltede om paa Ryggen; de arbejder da ofte hele Dage med Halen, førend det lykkes dem at komme paa ret Køl igen, da de stive Fødder ikke er dem til nogen Nytte ved dette Arbejde. Mærkværdig nok er Landskildpadderne derimod forholdsvis ret flinke til at klatre. Naar de tirres, udstøder de en Hvæsen. Føden bestaar især af bløde Plantedele, som de afbider eller rettere afskærer ved med et Ryk at trække Hovedet tilbage. De drikker sjældent, men da meget ad Gangen. Landskildpadderne er ikke til megen Nytte, om de end lige saa godt kunde spises som mange Flod- og Havskildpadder. Man holder dem af og til i Fangenskab og lader dem løbe om i Værelser og Haver, De taaler alle tænkelige Forhold med Undtagelse af Kulde og kan nøjes med det tarveligste Foder. De egentlige Landskildpadder (Testudo') har fem Tæer og 12 Tavler paa Bugskjoldet. Af de europæiske Arter er den græ-