Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

380 DYRENES LIV ske Skildpadde (7’. graeca) den almindeligste. Dens ovale, højt hvælvede Rygskjold er bagtil bredere og brattere afskaaret end fortil. Enhver af Skjoldpladerne er sort paa Midten og gul og sort paa Randen; Siderne og en Stribe af Bugskjoldet er gule. Hovedet, Halsen og Lemmerne er smudsig grønlige. Panserets Længde er 16 Ctm. og Dyrets Vægt sædvanlig indtil 1/2 Kilo. Denne Skildpadde har hjemme i Grækenland, Italien og paa Middelhavets Øer. Den findes især i skovrige Egne og holder saa meget af Varme, at den med Forkærlighed bader sig i den stærkeste Middagssol. Dumeril fandt den i stor Mængde paa Sicilien, især langs Vejene, saa gennemglødet af Solen, at han ikke kunde lægge sin Haand paa Skjoldet Om Vinteren ligger den dybt nedgravet i Jorden og sover sin Vintersøvn, indtil den i Begyndelsen af April paany kommer frem. Da den foruden Planter ogsaa æder Snegle, Orme og Insekter, holdes den tit i sin Hjemstavns Haver for at ødelægge de nævnte Dyr. I Fangenskab trives den godt, naar man blot holder den fri for Kulde, og man har haft Eksempler paa, at den har levet i flere Menneskealdre; men udsættes den i længere Tid for en Kulde under Frysepunktet, dør den snart, skønt den kan taale at sulte henved et Aars Tid og i lang Tid udholde frygtelige Lemlæstelser, i Begyndelsen af Juli graver Hunnen en lille Fordybning i Jorden paa et solbeskinnet, sumpet Sted og lægger deri 4 —12 kuglerunde, hvide Æg, der knap nok er saa store som en Nød; henimod Efteraaret udklækkes Ungerne. I Italien bringes denne Skildpadde almindelig paa Torvet, fordi man overalt spiser dens Kød og især sætter Pris paa den deraf lavede Suppe. Fra Sydamerika føres der ofte en Landskildpadde til Europa, som i Brasilien kaldes Ja bu ti (udt. Sjabuti). Den er meget langstrakt og sammentrykt; Hovedet er temmelig stort, Hornkæbens Rand er skarp og fint tandet, og Fødderne er temmelig lange. Alle Skjoldpladerne er smudsiggule eller graabrune, og de ubeskyttede Dele af Kroppen er mørkladne med orangegule Pletter. Længden udgør 55 Ctm. Jabutien eller Skovskildpadden (T. tabulata) er udbredt over den største Del af Brasilien og Guyana og lever ogsaa i Vestindien. Dens Føde bestaar for en Del af nedfalden, moden Frugt. Til Trods for det stærke Skjold dræbes og ædes den af de store Kattearter, og Indianerne forsikrer, at Kuguaren, naar den har fundet en saadan Skildpadde, stiller den paa den ene Ende og med sine lange Kløer trækker Køddelene ud af Aabningen mellem Skjoldene. Derfra skal de i Skoven liggende tomme Skjolde hidrøre, og Angivelsen synes meget trolig, eftersom Skjoldene bærer Mærker af, at der er bidt og kradset i dem. Da disse Skildpadder ingen stram Lugt har, spises de af Portugiserne, Negrene og Indianerne, og derfor holder man dem ogsaa i mange Egne i smaa, kreisrunde Indelukker, der dannes af lodret nedrammede Pæle.! Familiens nulevende Kæmper, de saakaldte Elefantskildpadde r, er 1,5 M. lange og henved 1 M. høje. Tidligere mente man,