Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKILDPADDERNE 381 at alle Elefantskildpadder var Afarter af én og samme Art, som man kaldte den indiske Landskildpadde (T. indica)-, men nu indskrænker man Navnet Elefantskildpadde (T. elephantina) til den Art, som findes paa de sydøst for Afrika liggende Øer; den har et brunt Skjold, medens det hos den sorte Kæmpeskildpadde (r. nigra) er næsten sort. I Levemaade synes de alle at ligne hverandre. Da Darwin besøgte Galapagosøerne, fandt han der den sorte Kæmpeskildpadde i Mængde. Han saa banede Veje, som førte til Kilder i det Indre af Øerne, og som regelmæssig blev besøgt af Skildpadderne. Det Elefantskildpadder. var de samme Stier, som fordum bragte Spanierne til at finde det ferske Vand. I Nærheden af Kilderne iagttog Darwin et sælsomt Skuespil: Et betydeligt Antal af de vældige Dyr havde samlet sig om Kilderne; mange kom med fremrakt Hals, og andre vandrede igen langsomt bort efter at have stillet Tørsten. Uden at bryde sig om Tilskueren stak de ankomne Hovedet hed i Vandet og slugte den ene Mundfuld efter den anden, i alt omtrent ti Mundfulde i Løbet af et Minut. De Indfødte forsikrede, at hvert Dyr opholdt sig tre til fire Dage i Nabolavet og derpaa vendte tilbage til de lavere liggende Egne. Øboerne skal, naar de plages af Tørst i Øernes højt liggende Egne, dræbe Skildpadderne og drikke det af dem slugte Vand. I Maven af en dræbt Skildpadde fandt Darwin Vandet meget rent og kun af en svag bitter Smag. Kæmpeskildpadderne er, ligesom de andre Skildpadder, langsomme og sløve og kan sulte i lang Tid, men ogsaa til Gengæld æde meget paa én Gang.