Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

382 DYRENES LIV Paa Galapagosøerne lever de væsentligst af Kaktusplanter, paa andre Øer æde de Græs, og dette har ogsaa været Tilfældet med fangne Eksemplarer, som græssede med Begærlighed eller rettere afbed og afrykkede store, tykke Græstuer, tyggede dem sammen til Boller og slugte dem. De udvoksede Dyr bryder sig saa godt som ikke om Omverdenen, og man kunde næsten fristes til at tro, at de er døve; i det mindste mærker de ikke, at nogen følger efter dem, før end han staar ved Siden af dem; men saa snart de da faar Øje paa ham, trækker de sig hurtigt ind under Skjoldet. Kort efter bevæger de sig dog videre, og det synes da at være dem ligegyldigt, om man har sat sig paa dem eller uforstyrret lader dem drage videre. Hunnen lægger sine hvide, runde, over 5 Ctm. lange Æg i en Grube i Sandet eller i Fordybninger i Klippegrunden og søger om muligt at dække dem til. Ungerne fortæres i Mængde af Rovfugle, men de gamle har ingen anden Fjende end Mennesket. Overalt, hvor der findes Kæmpeskildpadder, jager man dem paa Grund af deres Kød og Fedt. Det førstnævnte spises fersk og saltet; af det sidste laves en smuk, klar Olie. Paa Galapagosøerne undersøger man de fangede Dyrs Fedme paa en grusom Maade, i det man skærer et Hul i Huden nær ved Halen og ser efter, om der ligger meget eller lidt Fedt under Rygskjoldet. Finder man, at de er magre, slipper man dem igen fri, og Saaret læges, tilsyneladende uden at volde Dyret synderlig Pine. Kødet alene kan veje over 100 Kilo, og der udfordres 6—8 Mand for at bære en Skildpadde. Brødrene Rodatz fortæller om Kæmper, der endogsaa vejede 250 Kilo. De fandt Kæmpeskildpadder paa Aldabraøerne øst for Afrika, især i tæt Krat. Paa disse Øer havde Jægerne omgivet Ynglepladserne med en Mur for at indespærre Dyrene, indtil de kunde udskibes til Madagaskar eller til det afrikanske Fastland. I et saadant Indelukke fandtes der 2—300 Dyr som blev fodrede alene med Græs og Blade. I Mellem- og Syd-Amerika findes der Skildpadder, som kan bøje det bageste Stykke af Rygskjoldet. Til dem slutter sig de saakaldte Daaseskildpadder (Cistudo), der kan lukke sig helt inde bag deres Skjolde. Carolinaskildpadden (C. Carolina) er den mest bekendte Art. Rygsiden er smuk brun eller sortbrun med gule uregelmæssige Pletter og Striber; Bugskjoldets Hornplader er gule med et brunt Aarenet. Skjoldet er 13 Ctm. langt og 11—12 Ctm. bredt. Carolinaskildpadden findes i Nordamerikas østlige Stater og opholder sig i Skove og paa Marker. Den ses tit halvt nedgravet i Jorden og er da rimeligvis sysselsat med at opsøge sin Ynglingsføde : Svampe, Orme og Insekter. Naar den overraskes, trækker den Hoved og Lemmer til sig og lukker Skjoldets Klapper saa fast, at den er fuldkomment sikret imod almindelige Rovdyr. Den holdes gærne i Fangenskab, da den æder en Mængde Orme og andre Smaa-dyr, og den bliver hurtig saa tam, at den æder af Haanden. Naar Vinteren kommer, maa den dog ogsaa i Fangenskab have Lejlighed til at grave sig ned i Jorden.