Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKILDPADDERNE 383 Sumpskildpadderne har et temmelig fladt Rygskjold. Fødderne har korte, bevægelige Tæer, som er forbundne med en større eller mindre Svømmehud. De er udbredte over hele Jorden og lever i de varme og tempererede Bælters Sumpe og ferske Vande. Vil man studere Skildpadderne og daglig iagttage dem i det fri, da skal man besøge Nordamerika. Amerika er i Virkeligheden Skild-paddernes Land; thi der lever, saa vidt man ved, flere end i alle andre Egne af Jorden tilsammen. Men ogsaa Asien er rig paa dem, og Afrika er i det mindste ikke fattigt. Hvor der i de varme Lande findes Vand, mangler de aldrig. De bevæger sig langsomt og kejtet paa Land, men svømmer ualmindelig hurtig. Man kan se dem flyde rolig i Vandskorpen, men ved den mindste mistænkelige Støj dykker de pludselig til Bunds for at skjule sig i Dyndet og under Vandplanternes Rødder, og naar de jager, udfolder de en forbavsende Færdighed i at svømme. De lever især af smaa Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Padder, Fisk og hvirvelløse Dyr, men tager i Mangel deraf sandsynligvis ogsaa Planteføde; i Fangenskab foretrækker de Kød for Kartofler eller Brød. Flere Arter er farlige Rovdyr, som bl. a. vover at overfalde Fugle, der er saa store som Ænder, ja endog drister sig til at angribe Mennesker. Deres Sanser synes — i god Samklang med deres Rovbegær — at være langt skarpere end Land-skildpaddernes, og deres Kløgt er i hvert Fald større. Enkelte af dem røber endog en forbavsende List og Forsigtighed, vælger sig de bedste Smuthuller og fører sig tidligere Erfaringer til Nytte. I Fangenskab bliver de hurtigere tamme end alle andre Skildpadder og lærer til en vis Grad at kende den, der passer dem. Om Foraaret graver Hunnerne Huller i Jorden eller i Sandet og lægger deri 6 til 8 Æg. Disse Æg er af stor Vigtighed for mange Folkestammer, hvilket tilstrækkelig fremgaar af Humboldts livlige Skildring fra Orinocofloden. »Omtrent KL 11 om Formiddagen,« skriver han, steg vi i Land paa en 0 midt i Strømmen, som Indianerne i Missionen Uruana anser for deres Ejendom. Øen er bekendt for sin Skildpaddefangst, eller, som man her siger, paa Grund af den Æggehøst, der aarlig gøres her. Vi fandt over 300 Indianere lejrede under Hytter af Palmeblade; enhver Stamme havde slaaet Lejr for sig og skelnedes fra de andre ved den Farve, hvormed Huden var overmalet. Imellem de støjende Hobe saa vi nogle hvide, især Kræmmere fra Angostura, som var Kommen op ad Floden, for at købe Skildpaddeæggeolie af de Indfødte; vi traf ogsaa Missionæren fra Uruana, der fortalte os, at han var kommen paa Grund af Æggehøsten for hver Morgen at læse Messe under aaben Himmel og for at skaffe sig Olie til Kirkelamperne. Ledsaget af denne Missionær og af en Handelsmand vandrede vi rundt om denne 0, der besøges som et Marked hos os. Vi befandt os paa en jævn Sandflade. »Saa langt Øjet rækker langs Bredderne,« sagde man til os, »ligger der Skildpaddeæg under Jordskorpen«. Missionæren bar en lang Stang i Haanden og viste os, hvorledes man med den prøvede,