Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

404 DYRENES LIV trukken Bænk; da blev han tidlig om Morgenen forskrækket over en hæftig Støj, under hvilken der slyngedes Jordklumper ind i Hytten. Ikke længe efter kom en ung, to til tre Fod lang Krokodil frem under Sovestedet, fo’r løs paa en Hund, som laa paa Dørtærskelen, forfejlede den i sit vilde Løb, ilede til Bredden og undslap i Floden. Man undersøgte Jorden under Sovestedet og fattede snart Sammenhængen. I det indtørrede Dynd havde Krokodilen ligget i Dvale i den tørre Tid og var bleven vækket ved Støjen af Mennesker og Heste eller maaske ved at lugte Hunden.« * * * Kaj manerne (Alligator) har en bred Snude og ulige store Tænder, af hvilke den fjerde forneden passer ind i en Fordybning, ikke et Indsnit, i Overkæben. Baglemmernes Tæer er kun forbundne ved en halv Svømmehud. Alle Arter har hjemme i Amerika, med Undtagelse af en enkelt, der lever i Kina. Alligatoren (A. lucius) opnaar en Længde af omtrent 4,5 M. og er karakteristisk ved sin Geddesnude. Overkroppens Farve er i Almindelighed smudsig olivengrøn, hist og her med mørkere Pletter; Underkroppen er smudsig Ijsegul. I de nordamerikanske Fristaters Floder ser man Alligatorerne sole sig ved de dyndede Bredder og paa store, drivende Træstammer eller ogsaa jage gennem Vandet efter Bytte. I Louisiana, Florida og andre sydlige Stater vrimler mange Sumpe, Floder, Søer og Bugter af disse Dyr. Paa visse Floder var de, førend Dampskibssejladsen, saa almindelige, at man kunde se dem i Hundredevis. De smaa laa eller sad paa Ryggen af de større, og undertiden hørte man dem brøle som tusinde rasende Tyre, der vil slaas med hverandre. Kun i Brakvand viste eller viser de sig sjældnere; thi i Modsætning til andre Krokodiler synes de at sky Havet. Alligatoren bevæger sig i Almindelighed langsomt paa Land. Gangen er meget besværlig; det ene Ben flyttes tungt frem foran det andet, Kroppen rører næsten ved Jorden, og den lange Hale slæber i Dyndet. Saaledes gaar den op af Vandet, saaledes kryber den om paa Markerne eller i Skovene for at søge sig et nyt Opholdssted eller en god Plads for sine Æg. Paa Land er Alligatorerne aldrig hurtige, og maaske er de af den Grund ogsaa særdeles fejge. Opdager de en Fjende, medens de vandrer fra et Vand til et andet, trykker de sig, saa godt de kan, mod Jorden, idet de lægger Snuden hen ad den og holder sig ubevægelig i denne Stilling, kun iagttagende Modstanderen med de let bevægelige Øjne. Nærmer man sig dem, søger de ikke at flygte, angriber heller ikke, men hæver sig kun op paa Lemmerne og puster sig op og hvæser, som om de havde en Blæsebælg i Livet. Den, der nu vil dræbe dem, udsætter sig ikke for den mindste Fare, forudsat at han holder sig i passende Afstand fra Halen; thi i den har Dyret sin største Kraft og i visse