Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

KROKODILERNE 403 udsat for Oversvømmelser. De samme Krokodiler holder længe til paa de samme Steder og bliver Aar for Aar dristigere, især, eftei hvad Indianerne paastaar, naar de en Gang har smagt Menneskekød . . . Man fortalte os om en ung Pige, som ved Uforfærdethed og Aandsnærværelse havde frelst sig ud af en Krokodils Gab. Saa snart hun følte, at den havde snappet hende, pressede hun sine Fingre med saa stor Kraft ind i Krokodilens Øjne, at den slap hende, efter at den havde afrevet hendes venstre Underarm. Trods det uhyre Blodtab naaede Indianerinden, svømmende med den højre Arm, lykkelig Bredden ... En Indianer vilde fastgøre sin Kano i en Bugt, som ikke en Gang var en Meter dyb. En meget vild Krokodil, som altid strejfede om i Egnen, greb ham da i Benet og svømmede bort med ham i Vandskorpen. Hans Skrig hidkaldte en Mængde Tilskuere, som saa, hvorledes den Ulykkelige med uhørt Koldblodighed først søgte efter en Kniv i sine Lommer og derpaa, da han ikke fandt den, greb Krokodilens Hoved og jog sine Fingre ind i Øjnene paa den. Men han var ikke saa heldig som den nylig omtalte Pige; Krokodilen aabnede ikke sit Gab for at slippe sit Bytte. I sin Smerte dykkede den under Vandet og druknede derved Indianeren, men kom igen op til Overfladen og slæbte Liget op paa en 0 lige overfor Havnen.« Foruden Mennesket har den spidssnudede Krokodil kun faa Fjender, der kan være den farlig, og i Almindelighed bryder den sig kun om de Dyr, som den finder det værd at ombringe, hvorimod alle andre er den fuldkomment ligegyldige. Humboldt fortæller, at han saa smaa, snehvide Hejrer løbe omkring paa dens Ryg, ja endog paa dens Hoved, uden at den skænkede dem Opmærksomhed; det er altsaa et lignende Forhold som mellem Nilkrokodilen og den ægyptiske »Krokodilvogter.« Derimod holder den ikke af støjende Kammerater i Vandet, og Humboldt bemærkede, at den altid dykkede, naar der kom Delfiner i dens Nærhed. Krokodilen lægger sine Æg i flere forskellige Huller, og Hunnen indfinder sig igen ved Slutningen af Rugetiden, kalder paa Ungerne, som svarer hende, og hjælper dem i Reglen op af Jorden. De unge Krokodiler foretrækker Smaapytter og Vandhuller for brede og dybe Floder og ses undertiden i røromkransede Vande i en saadan Masse, at de ligefrem vrimler som Orme imellem hverandre. At den spidssnudede Krokodil har et Slags Dvale, fremgaar af følgende Iagttagelse: »Neden for Tilløbet af Rio Arauka,« siger Humholdt, »viste der sig flere Krokodiler end hidtil, især lige over for en stor Sø, som staar i Forbindelse med Orinoko. Indianerne sagde os, at disse Krokodiller kom fra det tørre Land, hvor de havde ligget begravede i Dyndet. Saa snart de efter de første Regnskyl vaagner af Dvalelivet, samler de sig i Flokke og vandrer til Floden, hvor de atter spreder sig. Man viste os en Hytte eller rettere sagt et Slags Skur, i hvilket vor Vært liavde oplevet et mærkeligt Optrin. Han sov tillige med en Ven paa en med Læder over-