Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

402 DYRENES LIV den var usaaret, til Floden, idet den tilintetgjorde vort Haab om at faa dens Moskus.« De omtalte Moskuskirtler bliver af Nutidens Sudanesere betragtede som den største Fordel ved at dræbe en Krokodil. Man sælger dem for 20—30 Kroner, en Sum, som er stor nok i disse Egne til at købe to Stykker Ungkvæg for. Ved Hjælp af disse Kirtler giver Nubiens og Sudans Kvinder Haar og Legeme en ejendommelig Duft. I Oldtiden fik man mange Slags Lægemidler af Krokodilen. Dens Blod galdt for et udmærket Middel imod Slangegift; den Aske, man fik af Huden, skulde læge Saar, Fedtet beskyttede desuden imod Feber, Tandpine og Myggestik, og Tænderne blev baarne som Amuletter. Til samme Slægt som Nilkrokodilen hører den over en stor Del af det sydlige Asien udbredte Listekrokodil (Crocodilus porosus), der ligner sin nylig omtalte Frænde meget, men især adskiller sig fra den ved to fra Øjet ud paa Snuden løbende, ophøjede Benlister. Den kan blive indtil 8 M. lang. »Til de farligste og frygteligste Rovdyr fra det indiske Øhav«, siger Schlegel, »hører uden Tvivl Listekrokodilerne. Vi antager, at der i Indien ombringes næsten lige saa mange Mennesker af disse Krokodiler som af Tigre. De sluger alt dyrisk Stof, som kommer i Nærheden, enten det er friskt eller raadent; ja deres Graadighed gaar endog saa vidt, at de sluger Sten. De overfalder som oftest Byttet fra et Baghold, naar f. Eks. Hjortene, Svinene, Hundene, Aberne o. s. v. nærmer sig Vandet for at slukke Tørsten«. Den i Amerika levende spidssnudede Krokodil (Cr. ameri-canus') har hjemme i Mellemamerika og paa de store Antiller, men er ogsaa udbredt over det nordlige Sydamerika og er især almindelig i Orinoko, Magdalenefloden og de tilstødende Vandløb. I Orinoko og dens Bifloder saa Humboldt hist og her en Mængde af disse Krokodiler, som paa Grund af deres Glubskhed er saa væsentlig forskellige fra de lidet frygtede Alligatorer. »Hvor Kysten har en større Bredde, ser man indtil 8—10 Krokodiler ligge paa Sandet. De hviler ubevægelig med vidt opspærrede Kæber ved Siden af hverandre uden at give noget Tegn paa den indbyrdes Forstaaelse, som ellers findes hos Dyr, der lever i Samfund. Flokken adskilles, saa snart den forlader Bredden. Disse vældige, 5—7 Meter lange Krybdyr er saa talrige, at man næsten hvert Øjeblik ser 5 — 6 af dem langs hele Flodløbet, og dog begyndte Flodløbet først at stige og Hundreder af Krokodiler laa endnu begravede i Savannens Dynd.« Snuden er længere end hos de to andre nævnte Arter, og Rygskjoldene er stillede i fire Rækker og har en forholdsvis høj Kam. Overkroppens Farve er et smudsigt Brunt, hvorfra der udgaar gul-agtige, brudte Linjer; Underkroppen er ensfarvet gul. »Langt flere Mennesker, end man antager i Europa,« fortæller Humboldt videre, »bliver aarlig Ofre for egen Uagtsomhed og for Krokodilernes Graadighed, især i de Landsbyer, hvis Omegn er