Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
410
DYRENES LIV
andre Øgler, som der er nok af i Ægypten, af Frøer, muligvis ogsaa af smaa Skildpadder, men vistnok især af Fisk. Desuden plyndrer den Fuglereder og tager alle Slags Insekter. I Mellem- og Sydafrika forfølges den af Mennesket, og den »Leguan«, hvis Kød Livingstone roser som meget lækkert, er uden Tvivl Varanen, der, flaaet og ristet, mange Steder anses for en kostelig Ret.
Paa det indiske Fastland, i Sydkina og paa de ostindiske Øer træder Baandvaranen, Singalesernes Kabaragoya (V. salvator) i Stedet for Nilvaranen. Overkroppen har paa mørk Grund rækkevis ordnede, gule Pletter; et sort Baand gaar langs Siderne og et hvidt Bind langs Halsen; Underkroppen er hvidlig. Naar Dyret er udvokset, er det over 1 M. langt. Ved Tillavningen af den dræbende Gift, som Singhaleserne endnu den Dag i Dag bruger, spiller Karaba-
Nilvaran.
goyaen en stor Rolle. Arsenik er den egentlig virksomme Del af Giften; men den uskyldige Øgle har paa Grund af Giftblandernes Humbug faaet et saa berygtet Navn, at man almindelig frygter den i en ligefrem latterlig Grad.
Allerede Herodot fortæller om en »Landkrokodil«, som lever hos de libyske Vandrefolk og ligner en Øgle. Han mener dermed Ørkenvaranen (V. grisens), der kendes paa den trinde Hale, de afrundede Skæl og de smaa, brede Skæretænder. Den bliver noget over 1 Meter lang. Grundfarven er lysebrun med grøngule, firkantede Pletter, paa Undersiden sandfarvet, og Halen har gullige Ringe.
Ørkenvaranen findes kun i de tørreste Egne af Nordafrika og Sydvestasien og vælger sig ligesom dens sydafrikanske Slægtninge stenede Pladser, men den jager dog ogsaa paa Sandsletterne imellem Klippehøjderne. — Den frygtes, og med Rette, af Araberne,