ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
ØGLERNE 419 Hovedet er ru, Ryggen bedækket med Vorter, der bestaar af tre til fire smaa Korn, Bugsiden derimod skællet og glat. Den findes i alle Middelhavslandene og er især almindelig i Spanien, Grækenland, Dalmatien og Nordafrika. Den indiske Flyvege kko (Ptychozoon) udmærker sig ved en som Faldskærm tjenende Hudfold langs hver Side af Kroppen og Halen og ved de med en Hud forbundne Tæer. Dens mest bekendte Art er den bræmmede Gekko (P, homalocephalum) fra Java, som er blegbrun baand paa Rygsiden. En anden Slægt (Hemidacty-lus) har kun Udvidelser paa en Del af Tæerne, medens det sidste eller næstsidste Taaled er frit. En Art, Skivefingeren (H. verructilatus), lever i det sydlige Europa og er en lille, kun 9—10 Ctm. lang Gekko, der ved sine utydelig trekantede, i Rækker ordnede Skæl og ved sin kødfarvede, med graa-brune Pletter tegnede Rygside adskiller sig fra sine øvrige europæiske Slægtninge. Den er karakteristisk ved sit Farveskifte: i Mørke er den næsten mælkehvid og gennemskinnende, men i Lys gaar med sorte Tvær- Flyvegekko. Rygfarven geiinim Lyse- brunt over i Mørkebrunt. Alle Gekkoer findes paa samme Slags Opholdssteder og fører samme Levemaade; de færdes paa Klippevægge og Træer, paa stenet Grund, paa Mure og i Husene, fra Kælder til Tag. Paa de Steder, hvor de træffes, er der i Almindelighed mange af dem, men om Dagen ser man kun lidt til dem, thi deres egentlige Virksomhed begynder først i Mørkningen ; dog ser man dem sole sig paa Mure og flytte sig, saa snart Skyggen naa’r dem. Hvor de ikke forstyrres, kan man se dem i Hundredevis paa den samme Mur og i Dusinvis paa det samme Træ, fordi de, om de end ikke lever fredelig sammen, dog holder af Selskab og lidt efter lidt samler sig paa de for dem bedst passende Steder. Naar Natten kommer, bliver de livlige og begynder at jage alle Slags Leddyr, især Fluer, Myg, Biller, Larver, Edderkopper o. s. v., som de forstaar at bemægtige sig med den største Sikkerhed. Inden de sætter sig i Bevægelse, udstøder de som oftest et temmelig højt Skrig, der omtrent kan