ØGLERNE
433
slangedannede Krop, paa Mangelen af Lemmer og paa de glatte glinsende Skæl, der danner større Skjolde paa Hovedet. I Almindelighed er den smuk blygraa paa Ryggen, lys rødbrun paa Siderne og under Bugen blaasort med hvidgule Pletter. Man ser imidlertid ikke to Staalorme, der er aldeles ens i Farve, og Lenz forsikrer, at han engang i Løbet af en halv Time saa 33 af disse Dyr indenfor en Omkreds af 600 Skridt, og at der iblandt dem ikke var to, som var ens i Farve og Tegning. Længden kan naa op til 43 Ctm., hvoraf Halen udgør noget over Halvdelen.
Staalorm med Unger.
Staalormen lever i største Delen af Europa fra Norge til Grækenland og Spanien, desuden i Kaukasus og Georgien og maaske i endnu flere Egne af Asien. Den findes paa de forskelligste Steder, lige fra Havet til højt op paa Bjærgene, især dog i tæt Krat eller højt Græs eller imellem Stene. Med Myrerne kommer den godt ud af det og træffes ofte i disses Samfund under en eller anden Sten. Ved Udgangen af Oktober gaar Staalormene i Jorden for at tilbringe Vinteren i Dvale. Man kan undertiden grave dem ud af dette Vinter-
Brehm : Dyrenes Liv. II. 28