Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

436 DYRENES LIV densdele, især i Nyholland, medens Europa og Amerika kun har faa Arter. Skink’en (Scincus offlcinalis') har fordum opnaaet en stor Navnkundighed og har forstaaet at bevare den i lang Tid. Saa godt som alle Dele af den blev brugt til Lægemidler eller rettere sagt til Kvaksalverier, og man fangede derfor Skink’en i Tusindvis og førte en indbringende Handel med dens tørrede eller til Pulver brændte Krop. Desuagtet kender vi endnu kun lidt til dette Dyr, der synes at være særegent for Nordafrika. Det skal kunne bore sig gennem Sandet med en forbausende Fart, lever af Insekter, og tager ogsaa de giftige Skorpioner. Skink’en har en meget sluttet Bygning og korte Lemmer. Om den graa Krop har den flere mørke Tværbaand, medens Bugsiden er graagrøn. Den bliver 21 Ctm. lang. Skink. Sepsen (Chalcides tridactylus) bliver omtrent saa stor sons vor Staalorm og ligner den ogsaa med Undtagelse af, at den har fire meget svage, tretaaede Lemmer. Hovedet er tilspidset og Kroppen trind og meget lang. Den har smaa, tætliggende, glinsende Skæl; kun paa Hovedet er disse større og ordnede om en temmelig stor Midterplade. Rygsiden er glinsende broncebrun eller sølvgraa med tætte Længdestriber, Bugsiden hvidlig og glinser som Perlemor. Sepsen findes langs alle Middelhavets Kyster, hist og her, som paa Sardinien, endog særdeles talrig. Den holder sig helst til fugtige Enge, hvor den lettest finder Bytte: Insekter og smaa nøgne Snegle. De eneste hidtil kendte Øgler, hvis Bid kan have alvorlige Følger for Mennesket, er de i Meksiko og tilstødende Dele af De forenede Stater levende Helodermer (Heloderma). At de er giftige, er ikke blot bleven paastaaet af de Indfødte, hvilket i og for sig ikke behøver at være noget Bevis, men det er paavist gennem Forsøg saavel paa Høns som paa Katte, og desuden kendes i hvert