Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ØGLERNE 437 Fald ét sikkert Eksempel paa Dyrets Farlighed for Mennesket, idet et Bid foraarsagede Opsvulming af en Arm, heftig Smerte og almindeligt Ildebefindende. Endnu længe efter Biddet havde Armen et gult, pergamentagtigt Udseende. Helodermerne er store, plumpe Øgler, der bliver indtil s/i Meter lange. Tænderne er let krummede bagtil og furede, saa at de ved et Bid kan lede Giften ind i Saaret. Denne kommer fra en Række Læbekirtler, som aabner sig ved Underkæbetændernes Rod. Huden er ru og vortet paa Ryg og Sider og kun dækket med sædvanlige flade Skæl paa Undersiden. Dens Farvetegning er iøjnefaldende sortbrun med gule eller blegrøde Pletter —- mindende om Landsalamanderens. Paa Halen samler Pletterne sig i regelmæssige Ringe. »Hæsligere Skabninger,« siger Dreyer i »Vor Klodes Dyr«, »end disse, de eneste giftige blandt Øglerne, skal man lede længe efter, og ingen vil ved Synet af dem kunne være i Tvivl om, at det er sundest at holde sig paa Afstand fra dem. Deres »Advarselsfarver«, deres grimme, flade Hoveder, ækle, vortede Hud og kluntede Haler gør Udseendet modbydeligt, og det dorske, om ligeglad Selvsikkerhed vidnende Væsen staar i den nøjeste Overensstemmelse med deres afskyvækkende Ydre . . . Helodermerne bebor sandede og stenede Strøg, hvor de for det meste holder sig skjulte om Dagen mellem Trærødder og tæt Plante-