Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 441 vedet aldrig er meget stort, men i Reglen noget bredere end det øvrige Legeme og tydeligt fremtrædende; Mundaabningen naar helt til dets bageste Del, Trommehinden er aldrig synlig, og Skælbeklædningen er mere eller mindre forskellig fra det øvrige Legemes. Slangerne har ingen Hals, da Kroppen begynder umiddelbart bag Hovedet. Hele Legemet er omgivet af en fast Læderhud med derover liggende Overhud; Læderhuden er ikke overalt lige tyk, men tykkere paa enkelte Steder, saa at der dannes Folder, ved hvilke hele Overfladen faar Udseende af at være beklædt med taglagte Skæl. Da Overhuden følger disse Læderhudsfortykkelser og bliver tykkere paa de fritliggende Steder og tyndere imellem Folderne, træder Forhøjningerne eller »Skællene« endnu tydeligere frem. Disse kan efter Formen deles i aflange Skæl og i meget brede Skinner. De første har ofte en Køl paa Midten og synes især at være udviklede paa Rygsiden, hvorimod Skinnerne, der som oftest har en fir- eller sekskantet Form, især findes under Bugen. Hudens Farve og Tegning er meget forskellig; nogle Slanger er kun lidet iøjnefaldende, hvorimod andre straaler i de prægtigste Farver, men næsten altid hersker der større eller mindre Overensstemmelse imellem Farvetegning og Opholdssted. Forøvrigt varierer Farven en Del indenfor den enkelte Art, og ofte har Alder og Køn betydelig Indflydelse paa disse Afvigelser. Til Slangeformens harmoniske Ensartethed svarer Skelettet. Det bestaar nemlig alene af Hovedskallen, Hvirvelsøjlen og Ribbenene, hvortil der kun hos enkelte dog kommer smaa Knoglestumper, som svarer til de øvrige Krybdyrs Baglemmer og viser, at Slangerne nedstammer fra flrbenede, øglelignende Dyr. Hovedskallen er den mest ejendommeligt byggede Del af Skelettet: Hjærne-kassen er meget lille, og Ansigtsknoglerne udmærker sig ved en stor Bevægelighed. Medens Mellemkæben er fast forbundet med Næsebenet, er Overkæbebenene, Vingebenene og Ganebenene til Gengæld særdeles bevægelige og kan saavel skydes ud til Siderne som frem og tilbage. Lige saa stor Bevægelighed har Underkæbens Grene; enhver af dem er nemlig sammensat af tre stavdannede Knogler, der er forbundne ved Ledflader og kan skydes ud fra hinanden til alle Sider. Allerede den anden Hvirvel bag Hovedet bærer Ribben, og saa godt som alle Hvirvlerne er ens dannede; fra Haleroden taber Ribbenene sig mere og mere, og ud mod Spidsen mangler de ganske. Det er en Undtagelse, naar Slangerne har færre end 200 Hvirvler; enkelte Arter har endog 430 og derover. Alle Slanger mangler Brystben og har lige saa lidt Spor af noget Skulderparti som af Forletnmer. Slangernes Tænder frembyder flere mærkelige Forhold og danner vigtige Kendemærker for de enkelte Grupper. Man skelner imellem tre Slags Tænder, nemlig de massive, de furede og de hule. De furede Tænder har paa deres ydre Side en dyb, fra Roden til Spidsen gaaende Fure, og de hule jTænder har en Aabning ved