Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

442 DYRENES LIV Roden og i Spidsen. De er alle spidse og tjener blot til at bide og fastholde Byttet; knækkes de, erstattes de sædvanlig af nye, der vokser frem. Spytkirtlerne, der især er udviklede hos Giftslangerne, er af stor Vigtighed for Slangernes Liv. Giftkirtlerne ligger bag ved og under Øjnene over Overkæben og er meget store og langagtige samt har en større Hulhed i deres Indre; iøvrigt skiller de sig fra de andre Kirtler ved den lange Udførselskanal, der gaar fremefter langs Overkæbens Yderflade og aabner sig i den Gifttanden omgivende Hudskede, saa at Giften kan flyde ind i Tanden. Giftkirtlen er omgivet af en meget stærk Muskel, der i Forbindelse med Tyggemusklen tjener til at sammentrykke den. Af Sanserne er vistnok Følelsen mest udviklet. Den fra gammel Tid frygtede Tunge, i hvilke uvidende Mennesker endnu ofte tror at se et farligt Vaaben, tjener slet ikke til Smagsredskab, men udelukkende til at føle med og er netop af den Grund af overordentlig Vigtighed for disse Dyr. Den er meget lang, tynd, fortil spaltet i to spidse Flige og ligger gemt i en muskuløs Skede, der strækker sig hen under Luftrøret og aabner sig kort foran dettes Munding, nær ved Underkæbens Spids. Tungen kan trækkes helt tilbage i denne Skede og stødes langt frem fra den og udmærker sig i det hele ved en sjælden Bevægelighed. Et Udsnit i Overkæben, som, selv naar Munden er lukket, danner en Aabning, gør det let for den spillende Tunge at bevæge sig ud og ind. — Slangeøjet frembyder den Ejendommelighed, at det tilsyneladende er ubevægeligt, hvilket giver det et glasagtigt Udseende og et uhyggeligt üdtryk. I Stedet for de manglende Øjelaag dækkes Øjet af en gennemsigtig Hud, der er indfalset i Øjehulen ligesom Glasset i et Ur og danner en Kapsel, som ved en Gang fra Taarekanalen staar i Forbindelse med Næsehulen. Denne gennemsigtige Hud er en Del af Overhuden og fjærnes derfor til Dels ved Hamskiftet, saa at dens Gennemsigtighed derved forøges, indtil den efterhaanden atter tager af fra det ene Hamskifte til det andet. Slangerne kan bevæge sig paa flere forskellige Maader, end man i Almindelighed tror. I hvert Fald fortjener de mere Navn af Krybdyr end de fleste andre Dyr indenfor Klassen. De kan ikke alene krybe over jævn Grund, men ogsaa op og ned ad Skraaninger; de færdes paa Træerne og mellem Grene og svømmer i Vandet. Naar de kryber, virker især de talrige, kun paa Hvirvlerne ind-leddede Ribben, idet ethvert af dem paa en Maade bliver til en Fod, d. v. s. til en Støtte og Løftestang, der ikke alene bærer Kroppen op, men ogsaa flytter den fremad. Bevægelsen sker, idet Kroppen bugtes vandret fremad, og Ribbenene trækkes saa langt frem, at de staar næsten eller helt lodret; ved den næste Krumning af Kroppen skydes de bagud og flyttes altsaa paa en lignende Maade som andre Dyrs Lemmer. De skarpe Rande af de nedad rettede Skinner støttes imod Jorden og hindrer, at Kroppen glider baglæns. Saa længe Dyret flytter sig paa fri Grund, bevæger det sig med