Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 443 stor Lethed, og dets hele Krop er da i Virksomhed; en stor Del af de talrige Ribben stemmer imod, medens de øvrige drages fremad og sættes i Virksomhed i samme Øjeblik, som de andre hører op at virke. Enhver enkelt Bugtning af Kroppen udglattes meget hurtigt, og Kroppens fremadskridende Bevægelse kan derfor være meget rask. Naar en Slange kryber gennem snævre Huller, der hindrer Kroppens Bugtninger. til Siderne, flytter den sig udelukkende ved at stylte sig frem paa Ribbenene og ved at stemme imod med Bugskinnerne. En Træstamme, der ikke er tykkere, end at Slangen kan sno sig om den, klatrer den uden Vanskelighed op ad, dersom Barken ikke er meget glat Den snor sig meget rask op ad den i Skruegang, naturligvis under stadig bugtende Bevægelser, da den kan sikre sig imod at glide tilbage ved Bugskinnernes skarpe Rande. Paa selve Grenene bugter den sig frem, næsten med samme Sikkerhed og Hurtighed som paa Jorden, især naar Grenene sidder tæt ved hverandre. Den bugter sig ogsaa frem, naar den svømmer, men det kan ikke let afgøres, om Ribbenene da ogsaa hjælper til. Alle Slanger kan svømme, men de, der ikke i Almindelighed søger til Vandet eller lever i det, synes snart at blive trætte deraf. Hos Havslangerne, der har en sammentrykt Hale med Hudbræmme, ligner Bevægelsen i Vandet mere en Aals end andre Slangers. Slangernes Hurtighed er bleven meget overdreven. De er forholdsvis langsommere end Øgler, Frøer, Mus og lignende Dyr. Over Mos og kort Lyng løber de hurtigst, fordi Bundens Elasticitet her hjælper til. Lægger man dem paa en Glasflade, har de meget ondt ved at komme frem. Kun faa Slanger kan hæve den forreste Tredjedel af Kroppen frit i Vejret; mange kan ikke en Gang, naar man griber dem ved Halen og holder dem fra sig, bøje sig saaledes, at de kan naa Haanden eller Armen. I det hele findes der kun faa Dyr i denne Orden, der kan betegnes som virkelig hurtige og behændige Dyr; de allerfleste er tværtimod langsomme og til en vis Grad plumpe. Der findes Slanger i alle Verdensdele. Europa har ikke faa, skønt langt fra saa mange som Nordamerika under den samme Breddegrad; i Sydamerika og i Sydasien er de meget talrige og ligeledes i det tørre Afrika og i Nyholland. Henimod Polerne aftager de meget hurtigt, baade i Arts- og Individantal, medens de tiltager i Tal i Ækvatorialegnene. Jo mere afvekslende en Egn er, des flere Slanger findes der, fordi de i saadanne Egne finder langt rigeligere Føde end i andre. Vandrige Skovstrækninger imellem Vendekredsene maa betragtes som disse Dyrs rette Hjemstavn; men de mangler dog ikke i de tørreste Skovegne og findes paa Bjærgene lige op til Trægrænsen. Man kan overhovedet godt kalde dem de mest udbredte af alle Krybdyr. De synes at holde sig til det en Gang valgte Opholdssted og strejfer kun lidt om. Dog vandrer ogsaa disse Dyr indenfor et begrænset Omraade og drager f. Eks. over Floder og Søer for at tage Bolig paa fjæme Bredder eller Øer