ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
444 DYRENES LIV og komme fra Skove og Sletter til Landsbyer og Stæder o. s. v. I Almindelighed finder man dem dog fjærnt fra menneskelige Boliger, vel nærmest af den Grund, at Mennesket jager dem og fordriver dem fra sin Nærhed. Selv er de ikke meget bange, og i Syden aflægger de saaledes uvelkomne Besøg i Husene; især de Slanger der færdes om Natten, altsaa netop de farligste, bliver mange Gange meget nærgaaende. I alle Jordstrøg, der har enten en kold eller en hed og tør Vinter, er Slangerne tvungne til at beskytte sig imod Kulden eller Tørken. Derfor trækker alle de Arter, som lever i den nordlige Del af det tempererede Jordbælte, sig tilbage til dybe Smuthuller, saa snart den kolde Aarstid indtræder, og tilbringer der Vinteren i en Dvaletilstand. Nogle Arter synes at slutte sig sammen under Vintersøvnen; man paastaar saaledes i Nordamerika, at Klapperslangerne om Vinteren findes i Samfund paa en ti, tolv Individer, og man har iagttaget noget lignende hos vor Hugorm. Lenz lod engang nogle og tredive Slanger overvintre i et ikke opvarmet Værelse; deres Bevægelighed blev mindre, eftersom Kulden tiltog, og tolv Hugorme søgte sammen i en Klump. Da der indtraadte 2 til 3 Graders Frost, var de fleste af Slangerne stivfrosne og livløse. Kun nogle faa, som havde skjult sig under noget Klid, holdt sig i Live. Heraf frem-gaar det, at Slangerne ligesom andre Dyr, der ligger i Dvale om Vinteren, maa opholde sig paa Steder, hvor de er vel beskyttede imod Frosten. Allerede i Marts kan man, naar det er varmt og stille Vejr, se Slangerne komme frem for at sole sig; men fra April Maaned begynder først egentlig deres Sommerliv. Naar de falder i Dvale, er de fede, og om Foraaret er omtrent den halve Fedt-mængde forbrugt. De fleste giftløse Slanger betegnes som Dagdyr, hvorimod næsten alle Giftslanger mest færdes om Natten. De Slanger, der er i Virksomhed om Dagen, trækker sig i Skumringen tilbage til Smuthuller, tilbringer Natten der og kommer først atter frem temmelig længe efter Solens Opgang. Giftslangerne viser sig ganske vist hele Dagen igennem, men tager sig ikke andet for end at sole sig eller sove; deres Virksomhed begynder først i Skumringen. Naar man om Natten tænder Baal, hvor der er mange Giftslanger, vil man snart komme paa det rene med, at disse Dyr hører Natten til. Hidlokkede af Ildens Skær kommer de krybende alle Vegne fra, og man vil da kunne gøre en god Fangst. Alle de Slanger, hvis Liv man kender, lever af andre Dyr og især, men dog ikke udelukkende, af Dyr, som de selv har fanget og dræbt. De fleste Giftslanger lurer paa Byttet, lader det nærme sig, bider det og afventer derpaa rolig den dræbende Virkning af Biddet. Andre Arter sniger sig paa det udsete Offer og bider det pludseligt; andre skal endog i længere Tid jage efter det. De giftløse Slanger bærer sig ad paa samme Maade, kun med den Forskel, at de søger at gribe Byttet og derpaa straks sluger det eller trykker