Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 39 De egentlige Træløb ere (Certhiinae) er smaa, langstrakte Fugle med et langt, mere eller mindre bøjet, kantet og spidst Næb, med lave og svage Siddefødder. Næseborene er oventil halvt lukkede med en hvælvet Hinde. De temmelig korte Vinger har svage Svingfjer; Halen er temmelig lang, smal og kiledannet samt tvedelt i Spidsen. Dens Fjer er stærke og elastiske. Tungen er fortil noget trævlet og bagtil takket. Sangmusklerne er kun lidet udviklede. Alle Træløbere er Skovbeboere og klatrer fra Roden op ad Ti’æstammerne ligesom Spætterne, — men aldrig ned ad dem, med Hovedet nedefter, saaledes som Spætmej-serne. De fleste lever om Sommeren parvis; om Vinteren gennemstrejfer de Skove og Haver, enten alene eller i Smaaflokke, undertiden i Selskab med Spætter, Spætmejser og Fuglekonger. Under Klatringen støtter de sig paa den stive Hale, som derfor altid er slidt i Spidsen. Føden be-staar af Insekter, Æg, Larver, Pupper, Edderkopper o. s. v. Næsten alle Arter ruger i Træhuller og bygger der en temmelig stor Rede. Den almindelige Træløber, ogsaa kaldet Træpikker, paa norsk: Træ kryber (Certhia familiaris) er oventil brun rustgul og hvidstænket, nedenunder hvidlig. Over Vingen har den et hvidgult Tværbaand og ovenfor Øjet en hvid Stribe. Vinger og Hale er brungraa. Fjerdragten Træløber. er silkeblød, Længden 13 Ctm. Den har hjemme i næsten alle skovbevoksede Dele af Europa, Vestasien, Sibirien og Nordamerika. I Forplantningstiden holder den sig til et temmelig lille Omraade; men efter den Tid strejfer den om, ofte i Selskab med andre Fugle; dog er det bestandig kun korte Vandringer, den foretager. Den klatrer hoppende, snart lige opad og snart i Skruelinier, løber hen under vandrette Grene, og undersøger nøje Træmosset og Revnerne i Barken for at finde Insekter. Paa Jorden, hvor den hopper kejtet om, kommer den kun