ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
40 DYRENES LIV sjældent. Flugten er ikke jævn, men temmelig hurtig; som oftest flyver den dog kun fra Toppen af det ene Træ ned paa Stammen af det næste, idet den med et eget Sving styrter sig ned, stryger hen over Jorden og hæver sig lidt igen for straks efter at klatre op ad Træet. I smukt Foraarsvejr høres ofte dens korte Sang, som dog næppe fortjener dette Navn og sædvanlig lyder som et sagte »Sit!« For Mennesket viser Træløberen ingen Frygt, men kommer ofte ind i Haver, klatrer ligesaa vel op ad Bygninger som ad Træstammer, ja yngler ikke sjældent i Hulheder under Husenes Bjælker. Reden findes altid i en Fordybning, Sprække eller Revne som f. Eks. i Træhuller, mellem Stammen og et Stykke løsnet Bark, i Brædde-stabler osv., og Stedet vælges saaledes, at Indgangen er meget snæver. Æggene, 8—9 i Tallet, -ligner Blaamejsernes. Begge Mager ruger, og begge opdrætter med ubeskrivelig Anstrængelse det talrige Afkom. Ungerne bliver længe i Reden, men forlader den i Fare, endnu inden de kan flyve, og søger da at redde sig ved at klatre, idet de skjuler sig med den mest overraskende Hurtighed, saa godt som lige for Iagttagerens Øjne — og dog saa fortrinligt, at de er vanskelige at finde. Længe efter, at de er fløjne ud, føres de endnu om af de Gamle, og en Træløberfamilie frembyder da et meget tiltrækkende Skue. Til Alpernes skønneste og ejendommeligste Fugle hører Murløberne (Tichodroma). De har et meget langt, tyndt, fortil spidst og svagt bøjet Næb, tynde Tæer med fine og spidse Kløer, brede, korte, afrundede Vinger, og en kort, af bløde Fjer bestaaende Hale. Tungen har megen Lighed med Spætternes; den er lang, spids som en Naal, besat med fine, børsteagtige Modhager, men kan kun strækkes lidt ud. Alpe-Murløberen eller Alpe-Spætten (Tichodroma muraria) er en prægtig Fugl. Hovedfarven er askegraa, Struben er om Sommeren sort, om Vinteren hvid; Vinger og Hale er sorte, de første med højrøde Baand og hvide og gule Pletter, den sidste med en hvid Rand i Spidsen. Længden udgør 16 Ctm Murløberen findes ikke alene mellem Alperne, men paa alle Syd-og Mellemeuropas Højfjælde og desuden i Abessiniens og Himalayas Bjærgegne. —■ Naar Vandreren har overskredet Trægrænsen paa Højbjærgene i Schweiz og træder ind i det øde og vilde Virvar af vældige Stenblokke, hører han ikke sjældent højt oppe fra Klippevæggen en langtrukken Piben, der lyder som »Dy, dy, dy, dyii!« Overrasket og glad ved pludselig at spore et Livstegn i denne tause Stenørken, løfter han Blikket og opdager efter nogen Søgen imellem Stenblokkene en lille Fugl med halvaabnede, rødbrogede Vinger, som uden Anstrengelse klatrer op ad den lodrette, paa sine Steder endog udhængende Væg. Det er Murløberen, den »levende Alperose«, der færdes i sin Hjemstavn og uden Sky ser ned paa den