Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 449 Vanskelighed. Efter Maaltidet synker Kvælerslangen dorsk hen og er da mindre omhyggelig end ellers for at sikre sig; det samme gælder i øvrigt om alle Slanger. Nogle af Kvælerslangerne lægger Æg, medens andre føder levende Unger. Ved at holde dem i Fangenskab har man gentagne Gange iagttaget, at nogle (Pytonerne) til en vis Grad tager sig af Æggene, bedækker dem med Legemet og altsaa ligefrem udruger dem. De omtrent meterlange Unger lever straks paa Forældrenes Vis, men holder sig dog en Tid sammen i smaa Samfund. De synes, naar de har naaet en vis Alder, at vokse meget langsomt, og de Kvælerslanger, der er 5—6 Meter lange, maa altsaa være meget gamle. Kun de, der ikke kender Kvælerslangerne, er bange for dem. I Brasilien véd næsten Enhver, at de flygter saa hurtigt de kan, naar man nærmer sig dem. Det er ganske vist nok hændet, at meget store Individer har omslynget et Menneske; men ikke en eneste af de mange Fortællinger om, at Mennesker er bievne ligefrem forfulgte af disse Slanger, er virkelig bevist. I hvert Fald er Sydamerikas Jægere ikke bange for Kæmpeslangerne. Kødet spises af Indianerne, Fedtet anses for et fortrinligt Lægemiddel, og Huden anvendes til alle Slags Prydelser. Et Skud Hagl i Hovedet er tilstrækkeligt til at dræbe en Kvælerslange, da den er ulige mindre sejglivet end andre Slanger. I den nyere Tid giver Jagten paa dem et større Udbytte end tidligere, idet man fanger dem levende og sender dem til Europa eller Nordamerika. Nylig fangne Boaslanger er vel meget voldsomme i Optræden og bevæger sig heftigt, naar man tager fat paa dem, ja kan undertiden ogsaa bide slemt; men de vænner sig dog snart til de Personer, som fodrer dem, saa at de uden Modstand lader sig løfte i Vejret. Man deler Kvælerslangerne i to Hovedgrupper, hvoraf den ene, Boaslangerne (Boinaé) omfatter de fleste egentlige »Kæmpeslanger«. Det er overvejende amerikanske Kvælerslanger med en Snohale, smaa Skælplader paa Hovedet og glatte Skæl. Til Boaerne hører den navnkundige Afgud s- eller Kongeslange (Boa constrictor), hvis Tegning er meget smuk, skønt den kun bestaar af faa og simple Farver. Grundfarven er tiltalende rødgraa, langs Ryggen løber der et bredt, takket Længdebaand med ovale, graagule Pletter og paa Hovedet findes tre mørke Længdestriber. Hos unge Individer er Farverne livligere. De udvoksne Dyr skal blive 6 M. lange og derover, men saadanne Eksemplarer er i hvert Fald sjældne. Kongeslangens Udbredelse synes at være mere begrænset end man almindelig har ment, da man har forvekslet den med andre Kæmpeslanger. Dens Hjemstavn er vistnok kun Venezuela, Guyana og Brasilien. Den skal helst opholde sig i tørre, varme Egne med Skove og Krat, hvor den lever i Samfund paa fire, fem eller flere Brehm: Dyrenes Liv. II. 29