Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 451 min Hunds Afsky var jeg snart enig med mig selv om, at jeg i det mindste vilde prøve paa at dræbe Dyret. Som Vaaben greb jeg hurtig en tyk Knippel. Slangen strakte endnu ubevægelig Hovedet frem, og jeg nærmede mig forsigtig for at kunne føre et vældigt Hug imod den. Men i samme Øjeblik, som jeg vilde udføre dette, var Dyret forsvundet i det grønne Løv, og kun af Bregnebladenes ejendommelige Bevægelser opdagede jeg, at det tog Flugten. Det tætte Krat hindrede mig i at komme til, men Bevægelsen røbede den Retning, som den flygtende Slange tog. Den nærmede sig snart igen til Udkanten, langs hvilken jeg skyndte mig for at naa den. Pludselig ophørte Bregnernes Bevægelse, og Hovedet kom frem fra det grønne Løvværk, vistnok for at spejde efter Forfølgeren. Et vel rettet Slag traf Hovedet saa stærkt, at Slangen blev bedøvet, og førend den kom til sig selv igen fulgte flere andre Slag efter. Jeg kastede mig nu over mit Bytte og trykkede med begge Hænder Struben til paa det. Da Indianeren saa’, at den egentlige Fare var forbi, ilede han til paa mit Raab, løste et af mine Strømpebaand, dannede en Løkke deraf, lagde det om Slangens Hals og trak den saa fast sammen som muligt. Skovens tætte Vildnis hæmmede Dyret i dets Bevægelser og gjorde det derfor lettere at besejre det«. Kongeslangen lever af alle Slags smaa Pattedyr og Fugle og vistnok ogsaa af andre Krybdyr eller af Padder, saasom mindre Slanger og Frøer. Gamle Individer siges at overfalde Dyr af Størrelse som en Hund eller et Raadyr. Man har ofte været Vidne til, hvorledes de griber Byttet. Den bedste Beskrivelse deraf skyldes Sehinz, som gentagne Gange iagttog en fangen, henved 6 M. lang Afgudsslange, medens den indtog sit Maaltid. Han skildrer dette Indtryk saaledes: »For at gøre det lettere for Tilskuerne et se. hvorledes Fodringen gik for sig, blev Slangen lagt paa et Slags Estrade, hvis Overflade var betrukken med et Klæde, for at den ikke skulde være for glat. Den særdeles livlige Boa, som nylig havde skiftet Ham, saa’ sig om til alle Sider, løftede Hovedet og spillede ivrigt med Tungen. Der-paa holdt man et brægende, temmelig stort Kid for den. Den trak nu Hovedet helt tilbage, bøjede Halsen og spillede meget stærkt med Tungen og fulgte lurende, og idet den laa ganske stille, enhver af Dyrets Bevægelser med funklende Øjne. Pludselig fo’r den som et Lyn løs paa Kiddets Hoved og tog dets Snude i sit Gab. Oppasseren gav hurtig Slip, og Slangen rullede sig nu med utrolig Hurtighed som en udspændt og pludselig løsladt Urfjer sammen i en Klump, omfattede det stakkels lille Dyr med to af sine Bugter og sammensnørede dets Bryst, saa at det ikke længer kunde aande. Kiddets Baglemmer laa lige udstrakte paa den bageste Del af Slangen. Denne laa nu ganske rolig, indtil det i Begyndelsen stærkt sprællende Kid ikke længere bevægede sig, hvilket varede otte Minutter. Da løsnede den sine Bugter og slap Kiddets Hoved, laa atter en Tid lang rolig, snusede til Ofret, greb det paany ved Hovedet og gav sig nu til det besværlige, man skulde næsten tro