Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

458 DYRENES LIV tit pragtfulde Farver og endelig ved Livlighed og forholdsvis gode Aandsævner, som gør dem til de højst staaende af alle Slanger. De er spredte over hele Jorden og forekommer til henimod Polarkredsen eller overskrider den endog. Mange Arter holder af fugtige Egne og af Vandløb, medens andre søger til tørre Steder. Alle de hidtil kendte er, som den runde Pupil røber, ægte Dagdyr, der i Mørkningen trækker sig tilbage til Smuthuller og bliver der til den næste Formiddag. De kryber forholdsvis hurtigt, svømmer til Dels med overraskende Færdighed og klatrer mere eller mindre godt, enkelte endog udmærket. De lever for største Delen af alle Slags smaa Hvirveldyr, især af Krybdyr og Padder. I koldere Egne gaar de om Efteraaret i Vinterleje, hver de falder i Dvale; de kommer først atter frem i mildt Foraarsvejr, skyder da Ham og parrer sig. I Almindelighed lægger Hunnen 10—30 Æg paa fugtige og varme Steder og overlader Æggenes Udklækning til Solvarmen; men nogle er dog levendefødende. Kæmpesnoge kalder man en Gruppe af Snoge, der ikke findes i Europa; herhen hører Panter-Snogen (Ptyas pantherinus), der er udbredt over det østlige Brasilien og Guyana, bliver 2 M. lang og er bleg gulgraa med store graabrune, mørkt indfattede Pletter. Denne Snog synes især at ynde Sumpe og sumpede, med Krat bevoksede Overdrev. Den er langtfra saa hurtig som sine Slægtninge og kan derfor let fanges. Til samme Art hører den bekendte nordamerikanske sorte Snog (JP. constrictor), der er lige saa stor som Panter-Snogen og blaasort med lysegraa Ryg. Den er en af de mest udbredte Slanger i Nordamerika og opholder sig helst ved Bredderne af Floder, Søer og Sumpe; den jager bl. a. Klippeslangens Unger samt Rotter og Mus; men den plyndrer ogsaa mange nyttige Fugles Reder. Vandsnogene har opadvendte Øjne og Næsebor og har paa Ryggens Skæl en meget tydelig Køl. Til dem hører den almindelige Snog (Tropidonotas natrix), der er udbredt over hele det mellemste og nordlige Europa, hvor den lever fra Havets Bred til 2000 M.s Højde. Den kan blive indtil 1 ,58 M. lang, men er i Almindelighed en Tredjedel kortere, og Hannen er mindre end Hunnen. Det mest fremtrædende Kendetegn er de to hvidlige (hos Hunnen) eller (hos Hannen) gule, halvmaanedannede Nakkepletter. Forøvrigt er Snogen graablaa med mørkere Pletter langs Ryggen; langs Siderne er den hvidplettet og under Bugen sort. Ryggens Farve falder snart i det blaa, snart i det graablaa, og den er endog undertiden næsten ganske sort. Snogen holder sig helst til skovbevoksede, fugtige Egne, hvor den finder sin kæreste Føde. Derfor ses den ikke i Jyllands skovløse Egne. Dog træffes den ogsaa paa højere Bjærge og langt fra Vandet. Den findes ikke sjældent umiddelbart ved vore Boliger og især ved Mød-