Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

OS- LO DYRENES LIV per, hvor der er mange Firben, men i Tyskland er den allerede ret almindelig i Harzen og Thüringen, og længere sydpaa bliver den hyppig. Den opholder sig mere paa tørre Steder end den almindelige Snog. De forskellige Iagttagere er meget uenige om Hasselsnogens Væsen. Flere betegner den som et blidt, godmodigt Dyr, medens andre paastaar det modsatte. »Den er« siger Lenz, »et arrigt, ondskabsfuldt Dyr, der ikke alene, naar det fanges, bider rasende fra sig, men i flere Maaneder vedbliver at være meget bidsk, naar man har den i Bur. Holder man saaledes en Handske for den, bider den sig stadig saa fast i den, at den undertiden ikke slipper den i en halv Snes Minutter. Tænderne er vel saa smaa og stikker saa lidt frem fra Tandkødet, at de næppe ses; men til Gengæld er de saa spidse, at de straks hager sig fast. Naar Hasselsnogen tirres, bærer den sig næsten ad som en Hugorm, ruller sig sammen, trækker Halsen tilbage og udvider den bageste Del af Hovedet.« Da man __ men uden Grund — anser den for giftig, frygtes den meget, og den kan ogsaa, naar den rasende bider fra sig, let forveksles med en Hun-Hugorm. Selv en dygtig Slangekender (Schinz) skriver: »Det er endog hændet mig at jeg har forvekslet en saadan Slange med en Hugorm, inden jeg fik den nærmere undersøgt. Men de store Plader paa Hovedet og den tyndere, mere glinsende Krop, der i Solen spiller i flere Farver, gør den imidlertid meget kendelig, naar man ser nøjere til.« Hasselsnogen foretrækker især Firben, men skal dog ogsaa tage Mus o. s. v. Den hører til de Slanger, der føder levende Unger, i det den først lægger Æggene, naar Ungerne straks kan sprænge Skallen. De er omtrent 15 Ctm. lange. Asklepios, Lægekunstens Gud, bærer som bekendt til Tegn paa sin Virksomhed en Stav i Haanden, om hvilken der snor sig en Slange. Hvilken Slange de gamle Grækere og Romere her har tænkt paa, ved man ikke med Sikkerhed; men man antager, at den maa henregnes til denne Afdeling og først er bleven udbredt af Romerne. Da en Pest rasede i det gamle Rom, skal den være bleven dyrket som Guddom paa en 0 i Tiberen for at standse Smitten. Fra Rom antages Slangen at være bleven ført til de oprindelige romerske Badesteder Ems, Schlangenbad o. s. v. Sikkert er det, at den Snogeart, der nu kaldes Æskulapslangen (Coluber aesculapii), endnu den Dag i Dag er temmelig almindelig i Nærheden af Schlangenbad, og i Omegnen af Badestedet Baden ved Wien, der ogsaa var et romersk Badested. Dens egentlige Hjem er Sydeuropa. Mærkeligt nok findes den ogsaa i Danmark, hvor den, som sagt, indtil for kort Tid siden har været betragtet som en Hasselsnog. Heroin skriver Dreyer i »Vor Klodes Dyr«: »Tidligere hed det sig, at Hasselsnogen levede i det sydøstlige Sjælland, men det har vist sig, at alle de der tagne og i vore Samlinger opbevarede Eksemplarer tilhører en anden Art, Æskulapslangen, hvis Forekomst hos os er langt vanskeligere at forklare, da den hører hjemme i Middelhavslandene og kun fore-