Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 463 kommer meget spredt i Mellemtyskland, navnlig ved Badesteder som Baden (i Østerrig), Schlangenbad og Ems. Man har fremsat den Gisning, at den var indført til disse Steder i Romertiden, da den som helliget Æskulap holdtes tam eller halvtam i og omkring de til denne Guddom viede Templer, der særlig rejstes ved allerede dengang bekendte og besøgte Sundhedskilder. Nu har der sikkert nok aldrig i Danmark været hverken romerske Kolonier eller Templer, men de i de sjællandske Skeletgrave fra den ældre Jærnalder fundne Oldsager tyder dog paa nære Forbindelser mellem Dele af Sjælland og romerske eller stærkt af romersk Indflydelse paavirkede Egne. Umuligt er det da ikke, at Æskulapslanger kan være kommet til Sydsjælland med romerske Handelsmænd i de første Aarhundre-der efter Christi Fødsel. Vist er det, at Dyret nogle Gange er fanget i Egnen omkring Petersværft, og maaske lever der endnu nogle enkelte Stykker der eller andetsteds i Sydsjælland. Det bliver P/s M. langt, og det endda kun i Syden, saa der er ikke Rimelighed for, at Møder med det kan ligge til Grund for de mange mærkelige Historier, man hører ude i Befolkningen om store Slanger, der er bleven sete saa her, saa der. De fleste af disse »Lindorme«- Historier bærer bestemt Præget af bevidst eller ubevidst Overdrivelse, men enkelte af dem stammer fra saa paalidelige og vel kvalificerede Iagttagere, at de ikke uden videre kan afvises. Muligheden af, at der ogsaa i Norden kan forekomme særlig store Eksemplarer af de kendte Snogearter eller enkelte Individer af en ellers ikke her hjemmehørende, større Art, kan derfor efter vor Mening ikke udelukkes.«. Æskulapslangen er Repræsentant for en Slægt, der kaldes K la tresno ge, og har et temmeligt lille Hoved, en kraftig, lidt sammentrykt Krop og en lang Hale. Farven er i Almindelighed brunlig graagul, paa Bugen gulhvid; Baghovedet er paa hver Side tegnet med en gul Plet, og paa Ryggen og Siderne ses smaa, hvidlige Prikker. Længden udgør 1,5 M. Ved Schlangenbad holder den sig helst til gamle Mure, som Borgruiner o. desl., altid paa tørre Steder. I Sydeuropa findes den især i Biærgegnene. Den bevæger sig lettest, naar den klatrer, og nærmer sig i saa Henseende de egentlige Træsnoge, der tilbringer den meste Tid i Grenene. Naar man iagttager den, medens den klatrer, ser man tydelig, hvorledes Ribbenene hjælper ti). I Almindelighed snor den sig op ad tynde Træstammer, som den let kan omslynge, og i tæt Skov gaar den over fra det ene Træ til det andet og tilbagelægger paa den Maade større Strækninger. Selv paa en Væg klatrer den med ufattelig Færdighed, i det den benytter de mindste Ujævnheder som Støttepunkter. Dens Føde synes fortrinsvis at bestaa af Mus; desuden jager den Firben og snapper af og til en Fugl og plyndrer Reder. I det hele anses den for en af de nyttigste Snoge. I Schlangenbad udgør Fangsten af denne Slange en Indtægtskilde for Fattigfolk. Man