Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

466 DYRENES LIV mindelige Slanger i Brasilien og opholder sig især i Krat paa sandet Grund. Prinsen af Wied saa her to store Eksemplarer af 2 Meters Længde og fandt undertiden deres smalle Hals overordentlig udvidet af store Tudser; de synes ogsaa fortrinsvis at leve af Padder. I Brasilien betragter man denne Slange som uskadelig, men de Indfødte gruede dog ved at se Prinsen og hans Ledsagere gribe det smukke, glatte Dyr rued Hænderne. I Ostindien og paa de nærliggende Øer lever Glanssnogene (Dendrophis), hvis Legeme ligeledes er piskedannet. Langs Ryggen, har de en Række paafaldende store Skæl. Hertil hører Indiernes Djokari (D. pictus), en pragtfuld Træslange af 1,14 M.s Længde. Grundfarven er brunlig eller grøn, næsten altid med et hvidt Længde-baand langs Siden. Spidshoveder (Oxycephali) kalder man de Arter, hvis Hoved udmærker sig ved sin Længde og ved sin skarpkantede og spidse Snude, som ofte fortil er meget bevægelig. Hos Spidsslangerne (Oxybelis) er Hovedet særdeles smalt og fra Øjnene forlænget til en meget sammentrykt, lang Snude, hvis tilspidsede, fortil ubevægelige Overkæbe gaar lidt ud over Underkæben. Kroppen er meget langstrakt, lidt sammentrykt, og Halen fin og tynd. Glansspidsslangen (0. fulgidus), en pragtfuld grøn Slange med en gul Længdestribe paa hver Side, bliver over 1 M. lang. Den lever i Sydamerika, næsten udelukkende paa Træer. I Ostindien og paa de nærliggene Øer findes Næseslangen (Dryophis nasutus), af samme Størrelse og Farve som den fore-gaaende, men med en kort, kødfuld og bøjelig Snude. Af de over den gamle og nye Verden udbredte Piskes noge, de slankeste af alle Træslanger (Se Fig. S. 440), findes én Art, Katteslangen (Tarbophis vivax) i Landene om Middelhavet og det sorte Hav. Den er graa med rødbrune Pletter og bliver 1 Meter lang. Ulige prægtigere er den paa Java hyppige, indtil 2 Meter lange Ular-Burong (Dipsas dendrophila'), som er sortblaa med 40—60 guldgule Baand rundt om Kroppen. De ægte Giftslanger har hule Gifttænder. I Almindelighed er der kun udviklet én paa hver Side, men da der altid i hver Kæbe findes flere (indtil 6) Reservetænder i Udvikling, kan det hænde, at to af dem udvikles paa en Gang. Paa hver Side af Gifttanden danner Tandkødet en Udvidelse, der som en Skede optager Tanden, naar Overkæben lukkes. Enhver Gifttand er enten furet paa den forreste, udhvælvede Side eller har et Hul ved Roden, der fører ind i Tandens hule Indre, som hen imod Spidsen munder ud i en Ridse, ligeledes paa Forsiden. De er haarde og skøre, men tillige meget spidse og gennemtrænger derfor med Lethed bløde Stoffer, endog blødt Læder, medens de ofte preller af mod haarde