Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 471 derfor kaldes Brunslangen, er hurtigere end de andre Giftslanger og skal baade klatre i Træerne og søge ud i Vandet. I Almindelighed flygter Sortslangen hurtig, naar den mærker, at et Menneske nærmer sig, men jages eller tirres den, gaar den dristig løs paa Angriberen og har derfor af Nybyggerne faaet Navn af »Springslangen«. I Australien gaar der aarlig meget Kvæg til Grunde ved at blive bidt af giftige Slanger. Faarene skal imidlertid dræbe mange af dem ved at springe paa dem og stampe dem ihjel med alle fire Fødder. »Cobra de Capello« kaldte Portugiserne en Slange, som de fandt paa Ceylon, og senere overførte de dette Navn paa beslægtede Slanger, som de traf i Afrika. Navnet betyder » Hatslangen < og er ret betegnende; thi Cobraen udmærker sig ved, at den, i det den hæver Forkroppen lodret i Vejret, kan udvide Halsen til en Skive ved at brede de otte forreste Ribben ud til Siderne. Hovedet holdes imidlertid ufravigelig vandret, og det ser da ud, som om Slangen bar en stor, rund Hat; dette Indtryk faar man dog kun, naar man ser den bag fra, medens Skiven, set for fra, mere ligner et Skjold. Den, der blot en eneste Gang har set denne Slange rejse sig i Vejret med udbredt Skjold og derpaa bugte sig fremad, vil fatte den Opmærksomhed, den altid har inaattet vække, tilmed da man ved, at dens Bid er omtrent lige saa dræbende som Klapperslangens. Brilleslangen (Naja tripudans') er den egentlige »Cobra de Capello«, som Indierne kalder Tsch inta-N e gu. Den er udbredt over Ostindien og Nabolandene og bliver mellem l1^—2 M. lang. Farven er gullig med et askegraat Skær. Paa Nakken er den lysest, og netop her fremtræder den Tegning, som man har sammenlignet med en Brille. Brillen er indfattet af to mørke Linjer og er i Almindelighed endnu lysere end Omgivelserne, medens den Del, som svarer til Glassene, enten er helt sort eller bestaar af en mørk Rand om en lys Øjenplet. Fra Forindien og Ceylon breder Brilleslangens Territorium sig mod Vest helt over til det kaspiske Hav og mod Øst ind i Sydkina og ud paa de store Sundaøer. Hyppigst er den dog i Forindien, hvor den hører til de almindeligste Giftslanger. Den findes udbredt over den ganske Halvø og gaar i Himalayakæden op til 2—3000 Meters Højde. Stendynger, Jordhuller og forladte Termittuer er dens sædvanlige Tilholdssteder; men desværre ynder den ogsaa at tage Logis i beboede Huse og Gaarde og i disses nærmeste Omgivelser, hvis Tilbehør af Afløbsrender, gamle Havemure, Ukrudtsdynger o. s. v. afgiver gode Skjulesteder, hvor det skæbnesvangre Tilfælde kun alt for let kan indtræffe, at man uforvarende kommer til at træde paa den. Skønt Aften- og Nattimerne er den egentlige Tid for dens Ekskursioner, er den ogsaa ofte paa Jagt om Dagen. Dens Bevægelser paa Jorden er ikke hurtige, men til Gengæld svøm-